Krop & velvære
14. april 2011

Biologisk sladrehank tager kampen op mod brystkræft

En simpel udført blodprøve - HER-2-testen - reddede Gry Poulsens liv. Den kan give både brystkræftramte kvinder og deres læger vished om, hvorvidt kræften er på vej tilbage og om behandlingen virker. Blodprøven tilbydes dog ikke til kvinder i hele landet i dag.
Af: af Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/a5d59c570c4740509fee9571f6055540.jpg

En simpel udført blodprøve - HER-2-testen - reddede Gry Poulsens liv. Den kan give både brystkræftramte kvinder og deres læger vished om, hvorvidt kræften er på vej tilbage og om behandlingen virker. Blodprøven tilbydes dog ikke til kvinder i hele landet i dag.

Gry Poulsen - 34 år og mor til tre - fik konstateret brystkræft i februar 2008 (uden metastatisk spredning) og fik efterfølgende fjernet det ene bryst med traditionel behandling til følge: seks kemobehandlinger og 25 strålebehandlinger.

Om brystkræft og HER-2-testen

  • Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder med over 4.000 nye tilfælde hvert år, 1.300 dødsfald samt lidt under 50.000 kvinder, der dagligt lever med diagnosen.

  • Siden slutningen af 1980'erne har lægevidenskaben kendt til den såkaldte HER-2-positive metastatiske brystkræft, som rammer ca. hver 5. kvinde.

  • HER-2-positiv metastatisk brystkræft er en aggressiv kræftform, som identificeres ved bestemmelse af mængden af proteinet HER-2 (Human Epidermal growth factor 2).

  • Siemens' serum HER-2-testen måler proteinniveauet i blodet, som angiver kræftens udvikling.

  • Udover at levere meget præcise resultater er HER-2-testen en billig og hurtig udført laboratorietest.

Da Gry i februar 2009 begyndte at få smerter i hofter, ben, skuldre og ryg og måtte anskaffe sig krykker, forklarede lægerne, at smerterne skyldtes den forsøgsmedicin, hun modtog - og afviste derfor en scanning hun bad om. Først i august 2009 blev Gry scannet, og det viste sig, at kræften havde spredt sig til knogler, lever og milt - man fandt ca. 20 metastaser i alt.

Ifølge Grys læger var det uhelbredeligt, og hun fik nedsat kemoterapi for at tage smerterne. Gry forsøgte herefter at indhente en 2. opinion hos Kræftens Bekæmpelse, men de var enige i lægernes dom på Roskilde Sygehus.

Her ender behandlingen og livet for de fleste kvinder som Gry.

- Jeg tænker ikke på mig selv som specielt sej og ihærdig. Jeg er bare slet ikke færdig med livet. Jeg er kun 34 år, jeg har en fantastisk familie, og jeg er inderst inde så sikker på, at livet ligger foran - ikke bag mig.

I stedet for at give op kontaktede Gry på eget initiativ Vejle Sygehus, velvidende at de er førende indenfor området brystkræft. På Vejle Sygehus fortalte de, at der er flere forskellige behandlingstilbud.

Centralt i Vejle Sygehus' behandlingstilbud er en blodprøve fra Siemens - den såkaldte Serum HER-2-test. Den kan både afsløre, om kræften er på vej tilbage, og om den behandling patienten modtager, virker efter hensigten.

På grund af den biologiske "sladrehank" var i Grys tilfælde både i stand til at få de nuværende metastaser under kontrol samt tage begyndelsen til hjernemetastaser i opløbet. Uden Serum HER-2-testen var hjernemetastaserne først blevet opdaget, når hun var begyndt at få mén, og da er det formentlig for sent.

I Vejle er testen indført som en rutinetest hos kvinder med HER-2-positiv brystkræft både som led i kontrollen af ikke-syge patienter og som led i evalueringen af behandlingen. Dette hjælper både patienten og samfundet, ifølge Grys læge Erik Hugger Jakobsen.

- Før vi begyndte at anvende testen, oplevede vi ofte, at sygdommen var i et relativt udviklet stadie, når den blev opdaget. Ved hjælp af testen kan et tilbagefald påvises, inden sygdommen giver symptomer og ligeledes være med til at stoppe en ikke-virksom behandling tidligere. Det sparer patienter for unødvendige gener af sygdommen og samfundet for anvendelse af ikke-virksom og dyr medicin

I dag er Grys milt blevet renset, smerterne er aftaget betydeligt, og mens mange af kræftmetastaserne er blevet mindre, ligger resten i dvale. Det vil sige, at de reagerer positivt på den medicin, hun modtager. Hun føler sig nu rask og har mod på livet, selvom hun ved at hun aldrig bliver sygdommen helt kvit. Men hun ønsker, at andre i hendes situation også skal kende deres muligheder for behandling bedre.

- Det, der ærgrer mig mest i hele forløbet er at tænke på, at rigtig mange kvinder, som i dag modtager en behandling, der ikke hjælper dem, kunne blive hjulpet med HER2-testen.

Kilde: Synne Eriksen, Discus Communications

Læs også