Krop & velvære
19. oktober 2009

7 trin til en fantastisk dag!

Her får du 7 trin, der hjælper dig med at gøre hver dag til en bedre dag. Det handler om at lytte til kroppen, bruge naturen og leve i nuet
Af: af BT
https://imgix.femina.dk/media/987b70f8ac0647f3b6cc1607684854a1.jpg

Foto: Colourbox

1. Den bedste start på dagen
Bliv liggende i sengen. Bare lidt endnu. Giv dig tid til at strække dig, lige så langt du overhovedet kan. Find tre ting, som du ser frem til at opleve i dag. Nu kan du stå op og tage fat på endnu en ny dag, som kun du har den fulde bestemmelse over.

2. Det nærende morgenmåltid
Forkæl dig selv. Sammensæt et måltid, der giver næring, og som smager godt. Mærk efter, hvad kroppen ønsker. Du behøver ikke at læse et helt bibliotek for at finde frem til, hvad din krop har bedst af om morgenen. Din krop giver dig svarene, så alt, hvad du skal gøre, er at mærke efter.

3. Supplér med vitaminer, mineraler og fiskeolie
Du kan meget vel spise en sund og nærende kost og stadig mangle visse vitaminer, mineraler og fiskeolie. Besøg den lokale helsebutik, og bed dem vejlede dig med en "startpakke", så du er sikker på, du får de vigtigste vitaminer, mineraler og fiskeolier.

4. Prioritér I løbet af dagen
Tilbydes du den ene mulighed efter den anden - det kan være en opgave, en invitation, et udsalg, et cafébesøg eller noget helt andet. Sørg for at prioritere. Vent med at svare. Registrér, at muligheden er der, og mærk efter, hvad DU har lyst til lige præcis NU!

5. Frisk luft og dagslys er guld
Flere undersøgelser påpeger, at dagslyset har en markant positiv virkning på vores velbefindende. Gå en tur i frokostpausen. Gå eller tag cyklen til møder ude af huset, når du har mulighed for det. Kom ud, når du har fri, og nyd naturen og årstiderne.

6. Vær i nuet
Børn er nogle af de allerbedste læremestre, når det handler om at være i nuet. Tager tingene, som de kommer. Du kan sagtens få ting fra hånden samtidig. Indkøb, motion og madlavning sammen med børn er en dejlig læringsproces - for begge parter.

7. Få fuldt udbytte af dine relationer
Vi mennesker er som ét stort puslespil - med hver vores personlighed og hver vores kompetencer bidrager vi til det hele billede. Når du lægger mærke til og anerkender hver enkelt persons særlige ressourcer, får du fuldt udbytte af dine relationers forskelligheder.

Læs også