https://imgix.femina.dk/storage_1/media/4-fejl-du-begaar-i-weekenden.jpg
Krop & velvære

4 fejl du begår i weekenden

19. juli 2013
Af Mia Qvist Scheelsbeck, FEMINA, Aller Media 07/19/2013 - 00:00
Du må hverken sove eller arbejde for meget, når det endelig er weekend

Bruger du weekenden på at sove, arbejde eller bekymre dig? Det er nemlig vigtigt, du bruger weekenden på at slappe og komme til hægterne efter nogle travle hverdage.
Huffington Post har her samlet en liste over nogle af de fejl, der kan ødelægge din weekend:

Du sover for længe
Det kan være fristende at blive længe oppe og sove tilsvarende længere om morgenen, når det er weekend. Men det kan faktisk ødelægge hele dit søvnmønster, og fænomenet kaldes da også ’socialt jetlag’.
- Det er forskellen mellem, hvad vores indre kropsur vil have, vi gør, og hvad vores sociale ur vil have, siger Till Roenneberg, der er professor ved University of Munich’s Institute of Medical Psychology.
Professoren råder derfor til, at man også i weekenden står op og går i seng på samme tidspunkt som i hverdagen, så man ikke får smadret sit søvnmønster en gang om ugen.

Får du for lidt søvn? Her får du 7 klare tegn på, du mangler søvn

Du spiser for meget
Weekenden er vel også lig med god mad, slik, chips og rødvin? Det lyder jo lækkert, men det betyder samtidig, at du er nødt til at holde dig til en ganske stram diæt i hverdagene.
At gå amok i usunde sager i weekenden kan ligeledes ødelægge den kur, du måske prøver at følge, og det kan ende med, at du også i hverdagene indtager flere kalorier, end du burde.
En undersøgelse fra Washington University publiceret i tidsskriftet Obesity i 2008 har påvist, at personer, der havde nogle ganske strenge kostprincipper og træningsrutiner i hverdagene, spiste mere i weekenderne, hvilket besværliggjorde deres vægttab.

Få opskrifterne på en lækker grillmenu med drinks i en slank udgave

Du arbejder i weekenden
Det kan godt være, du har så travlt på jobbet, at du er nødt til at arbejde i weekenden. Men det er faktisk ganske vigtigt, at du tager dig tid til at slappe af.
Laura Vanderkam, som har skrevet bogen ’What the Most Succesful People Do on the Weekend’, forklarer, at det er vigtigt at bruge weekenden på at slappe af og oplade batterierne. Når du har slappet af, kan du nemlig være endnu mere produktiv, når du endelig skal arbejde igen.

Du stresser om søndagen
Går du også om søndagen og tænker på alt det, du skal nå i løbet af den kommende arbejdsuge? Så lider du nok af søndag-stress. En undersøgelse publiceret i The Guardian har vist, at op mod en fjerdedel af de britiske ansatte følte angst dagen før, de skulle tilbage på arbejde efter en weekend.
Stephanie Sarkis, der er psykolog, råder til, at man i stedet for at tænke på den kommende arbejdsuge er aktiv og bruger tid sammen med de mennesker, man elsker.

Læs også