https://imgix.femina.dk/media/article/1816-find-din-yoga-stil.jpg
Sundhed

Find din yogastil

1. maj 2018
af Christina Bølling
Foto: Panthermedia
Hatha, yin, vinyasa, bikram eller ashtangayoga. Der findes mange forskellige former for yoga. Men hvilken stil passer til dig? Det kan du finde ud af lige her

Hvad for en slags yoga passer til dig?

Hatha Man kan kalde hathayoga for ”grundskolen” inden for al yoga. De klassiske yogastillinger, som gavner din holdning og din balance, gennemgås og holdes i et par åndedrag. Det er yoga, som hverken er hurtig eller langsom, men bare lige midt imellem. Al yoga er egentlig hatha, som man så kan skrue op og ned for. Godt for: Alle.
Yin Superlangsom yoga, der handler om at spænde af, give efter og strække bindevævet, for at oparbejde mere smidighed i kroppen. I modsætning til flowyoga, hvor du skifter i en glidende bevægelse mellem de forskellige yogastillinger, varer yin-strækkene i op til fem minutter. Godt for: Alle. Vinyasa I vinyasa skifter du mellem forskellige yogastillinger i et flow, næsten som en dans. Det får pulsen op, og man kan mærke, hvordan det gavner både smidighed, styrke og kondition. Vinyasa indeholder en del udfordrende sekvenser, så hvis du går efter de ”tonede” yogaarme, er du kommet til den rette time. Godt for: Dig, der kan lide effektiv træning for hele kroppen.
Bikram Kaldes også hotyoga og foregår i en opvarmet sal, hvor man laver øvelserne efter en rutine. Der er 26 faste øvelser. Varmen gør kroppen mere smidig og hjælper dig ud i strækkene, selv om du ikke er så smidig fra naturens side. Pas dog på, du ikke presser kroppen for meget, og start ikke med en challenge, hvis du f.eks. aldrig har dyrket yoga før. Godt for: Dig, der gerne vil svede og forbrænde kalorier. Ashtangayoga Nu bliver det hårdt – og supereffektivt. Ashtanga er en meget fast rutine, hvor du skifter mellem forskellige serier, typisk den såkaldte Solhilsen, som findes i flere varianter. Hvor bikramyoga handler om at kunne håndtere varmen i rummet, handler ashtanga om kondition og indvendig varme. Åndedræt og øvelser følges 100 procent synkront ad. Godt for: Dig, der kan lide en udfordring – fysisk. LÆS OGSÅ: Sådan kommer du igang med yoga hjemme i stuen Vidste du, at femina har sin helt egen yogakanal med gratis yogavideoer? Klik her for at komme til ”Hverdagsyoga”-kanalen på Youtube.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_2.png

Læs også