spis sundt og spar penge
Træning og kost

6 råd, hvis du vil spise sundt og spare penge

14. marts 2018
af Jo Brand
Illustration: Panthermedia
De fleste af os har nok et lille ønske om, at fylde køleskabet og vores mave med nogle lidt sundere alternativer indimellem. Men det kan hurtigt blive dyrt at købe de sunde varer. Vi giver dig her 6 gode råd til, hvordan du spiser sundt og sparer penge på en og samme tid.

Sådan spiser du sundt og sparer penge

1. Kig jævnligt i køleskabet

Hold øje med indholdet i dit køleskab, så du sikrer dig, at der ikke ligger sunde fødevarer derinde, som bliver for gamle og ender deres dage i skraldespande frem for i din mave.

2. Køb frosne grøntsager

Så kan du tage, hvad du skal bruge, og putte resten tilbage i fryseren. På den måde minimerer du også risikoen for madspild. Det meste frosne frugt og grøntsager kan holde sig seks til tolv måneder i fryseren.

3. Gå efter de billigere proteiner

I stedet for f.eks. at købe kyllingepålæg, så køb en hel kylling og tilbered den på én gang. Det vil som oftest være langt billigere – hvis du altså får den spist. Du kan også skifte nogle af de animalske proteiner ud med plantebaserede proteiner som bønner og linser.

4. Hav dåser på lager

Dåser med tun, kikærter, bønner osv. er gode at have på lager. Brug dem f.eks. som fyld i en mættende hjemmelavet salat i stedet for at gå ud og købe en færdiglavet en af slagsen.

5. Køb efter sæson

Det er både godt for miljøet i naturen og på din konto at gå efter de råvarer, der er i sæson.

6. Planlæg!

Lav en ugentlig madplan, så du ved præcis, hvad du skal have til både hovedmåltider og mellemmåltider, så du undgår den dyre fastfood og de dyre snacks.

Kilder: Taenk.dk og Menshealth.com

LÆS OGSÅ: Sunde snacks til løbeturen

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_2.png

Læs også