ondt i halsen når jeg synker - lindring og behandling
Sundhed

Ondt i halsen – Sådan behandler du din ømme hals

25. maj 2022
Af Redaktionen
Foto: Unsplash
Har du ondt i halsen? Og gør det ondt, når du synker? Her kan du blive klogere på, hvorfor du har ondt i halsen – og hvad du kan gøre for at behandle din ømme hals.

De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt oplevet at have ondt i halsen.

Det kan være en generende tilstand i hverdagen, og nogle gange kan det være svært at finde frem til årsagen til, hvorfor du oplever, at din hals gør ondt.

At have ondt i halsen er helt almindeligt, men samtidig kan ondt i halsen også skyldes alvorlige sygdomme.

Nedenfor kan du finde svar på, hvorfor din hals bliver øm – og gode tips til, hvordan du behandler ondt i halsen.

Vi anbefaler naturligvis altid, at du går til lægen, hvis dine symptomer ikke går over.

Hvorfor har jeg ondt i halsen?

Halssmerter skyldes som oftest virusinfektioner i halsen eller influenza.

Kyssesyge kan også være årsagen til, at du oplever en øm hals.

De fleste former for virusinfektioner er helt ufarlige og går over af sig selv.

Hvis du oplever at få halsbetændelse, skal du kontakte din læge, så du kan få den korrekte behandling i form af pencilin.

Dog kan ondt i halsen også skyldes alvorlige sygdomme såsom cyster, en byld eller et fremmedlegeme. Hvis du har mistanke om dette, skal du altid kontakte din læge.

Kilde: Sundhed.dk

Ondt i halsen, når jeg synker

Hvis du oplever at have ondt i halsen, når du synker, kan det skyldes at dine mandler er hævede.

Som oftest ses forstørrede mandler i forbindelse med halsbetændelse.

Grunden til, at du får ondt i halsen ,er, fordi dine mandler bliver større, hvilket gør det vanskeligt at synke.

Men du kan også sagtens opleve, at din hals gør ondt, når du synker, uden at dine mandler er forstørrede.

Ved almindelig virus og sygdom kan du også opleve, at din hals er øm, når du synker.

Lindring: Hvad kan du gøre mod ondt i halsen?

Hvis du oplever at have ondt i halsen, skal du sørge for at drikke rigeligt med væske.

Væsken vil hjælpe til at dæmpe eventuel betændelse og mindske den tørhedsfornemmelse, som du kan opleve i halsen.

Hvis du oplever slemme smerter, kan du forsøge dig med smertestillende i form af paracetamol.

Det er kun halsbetændelse, der kan behandles med pencilin. Så hvis du oplever, at din ondt i halsen skyldes en virus, skal din krop have ro til at komme sig og dermed lindre sig selv.

Derudover kan du forsøge dig med nedenstående råd:

  1. Sørg for at holde dig varm
  2. Brug sugetabletter såsom Strepsils
  3. Sørg for at slappe af og få sovet
  4. Undgå rygning
  5. Sørg for at spytte slimen ud af halsen
ondt i halsen

Sådan kan du undgå ondt i halsen

Vi kan aldrig sikre os mod alle sygdomme og forskellige infektioner. Men vi kan forsøge os med god hygiejne og holde afstand til andre, der er syge og hoster.

Ifølge Netdoktor.dk kan du også mindske risikoen for halsbetændelse ved at trække vejret gennem næsen.

Grunden til, at det er en god ide at trække vejret gennem næsen, er, fordi næsen har et naturligt filter for bakterier.

Det er specielt i de kolde måneder, at det er en god ide at tage de dybe vejrtrækninger gennem næsen i stedet for munden.

Kilde: Sundhed.dk, Netdoktor.dk og Apotekeren.dk

Læs også