Hvordan behandles hofteskred

Jeg har en datter på seks uger, som ved femugers-undersøgelsen fik diagnosen "muligt medfødt hofteskred". Hvad indebærer det, hvor gode er behandlingsmulighederne og hvad med de langvarige konsekvenser?
Er det noget, som vi fremover bør tage særligt hensyn til?
Lene K.

Kære Lene K.
Det er jo altid svært, når der er noget i vejen med ens barn, men du skal være rigtig glad for at diagnosen er blevet stillet tidligt. Det gør, at behandlingen bliver mindre belastende for dit barn, behandlingsresultaterne er bedst, når diagnosen stilles tidligt.
Medfødt hofteskred forekommer hos ca. 0,5 procent af en fødselsårgang. Piger rammes fem gange så hyppigt som drenge, og i ca. en tredjedel af tilfældene drejer det sig om begge hofter. Forskellige faktorer kan øge risikoen for medfødt hofteskred bl.a. , hvis barnet ligger til en sædefødsel og snævre pladsforhold i livmoderen. Hos 20 procent forekommer tilstanden i familien i forvejen.
Hos det nyfødte barn stiller man diagnosen ved at undersøge bevægeligheden i hoften og ved at mærke efter løshed eller klik i hofteleddet. Efter nyfødthedsperioden undersøger lægen barnet, når det ligger i rygleje med bøjede knæ og vurderer bl.a. om hudfolderne er symmetriske, og om knæene er i niveau. Det er ikke altid muligt at stille diagnosen umiddelbart efter fødslen, idet forandringerne undertiden udvikler sig gradvist. Hos det større barn kan tilstanden vise sig ved vraltende gang.
Har man mistanke om medfødt hofteskred, vil man oftest foretage røntgen- og eller ultralydsundersøgelser af hoften. Hvis diagnosen bekræftes, består behandlingen af det nyfødte barn i skinnebehandling i tre måneder, hvorimod det større barn kræver behandling med stræk og/eller operation. Prognosen er stort set altid god hos de børn, der får stillet diagnosen tidligt. Undertiden synes forældrene, at det er synd for barnet at det skal tjekkes for hofteskred ved den rutineundersøgelse, alle nyfødte børn får tilbudt, men selv om undersøgelsen nok er ubehagelig og måske gør lidt ondt, vil jeg nu mene, at det er mere synd ikke at foretage undersøgelsen, idet en sen diagnose som nævnt betyder mere besværlig og langvarig behandling, og ofte med et dårligere resultat.

Kirsten Holm, læge

Læs også:
Hofteskred
Sundhedsplejersken