Sundhed
21. september 2010

Hormonforstyrrende stoffer – hvad er det

Hovedparten af de hormonforstyrrende stoffer, danskere udsættes for, kommer fra fødevarer, men der findes også hormonforstyrrende stoffer i bl.a. plejeprodukter og legetøj.
Af: af Uddrag fra ’Sund baby uden kemi’ af Lene Midtgaard, forlaget Lindhardt og Ringhof, 249,95 kr.
https://imgix.femina.dk/media/aab52b03bbbb4d908106c121cc9b74ec.jpg

Foto: Colourbox

Listen viser nogle af de stoffer, der er hormonforstyrrende, eller som er mistænkt for at være det. Den viser også, hvilke produkter de typisk bliver tilsat og med hvilket formål.

Ftalater
Ftalater anvendes primært til at gøre pvc-plast blødt. Nogle ftalater er hormonforstyrrende, mens andre mistænkes for at være det. De farligste ftalater er DEHP, DBP, DIBP og BBP, og i Danmark er der totalforbud mod stofferne.

Ftalater i hjemmet findes i fx badeforhæng, badedyr, pilatesbolde, sækkestole, viskelæder, plastiktryk på tøj, sko, smådele på klapvogne, gammelt legetøj og i støv. Det er ikke påbud om deklaration for ftalater, men pvc skal deklareres - og det er ofte i pvc, at der er ftalater.

Parabener
Parabener bruges ofte som konserveringsmiddel i plejeprodukter. Der er fire parabener, som EU mistænker for at være hormonforstyrrende, og som skal undersøges nærmere. Det er methyl-, ethyl-, butyl og propylparaben. De to andre parabener isobutylparaben og isopropylparaben mangler stadig at blive vurderet.

Parabener kan optages gennem huden, men det er endnu uvist, hvor stor en del der optages. Ifølge kosmetik-bekendtgørelsen er det tilladt at tilsætte alle parabenerne i kosmetiske produkter. Hvis parabenerne indgår i kosmetik, som fx solcremer og shampoo, skal det fremgå af indholdsdeklarationen.

Svanemærkede produkter må ikke indeholde parabener.

PCB'ere
PCB'ere (polyklorerede bifenyler) er en række af stoffer, hvor nogle er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Siden 1986 har det været forbudt at anvende PCB'ere, men PCB'ere kan stadig findes i bløde fuger og i lim til termovinduer i nogle af de bygninger i Danmark, der er opført eller renoveret mellem 1950 og 1976. I disse hjem kan man måle PCB'ere i luft og støv og de bidrager til den samlede udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Stofferne findes i miljøet og kan ophobes i fødekæden og kan især findes i fede fisk og andet animalsk fedt.

Bromerede flammehæmmere
Bromerede flammehæmmere tilsættes elektronisk udstyr, møbler, byggemateriale, tekstiler, dyner, legetøj og meget andet, for at hindre brand eller begrænse brandfaren. De bromerede flammehæmmere hindrer kraftig varmeudvikling. Ved almindelig brug af for eksempel et tv vil de bromerede flammehæmmere kunne fordampe til rummet. Grunden til at de bromerede flammehæmmere fordamper skyldes den varmeudvikling, der sker i apparatet.

De bromerede flammehæmmere er svært nedbrydelige i naturen, og de ophobes i dyrenes fedtvæv op gennem fødekæden. Derfor kan niveauet hos dyr på det øverste trin i fødekæden blive ret højt. For eksempel er der fundet betydelige koncentrationer i fedtvævet hos rovfisk, havdyr, og isbjørne. Der er også fundet høje koncentrationer af flammehæmmeren PBDE hos mennesker, specielt i modermælk og blod.

Undersøgelser på mus og rotter har vist, at bromerede flammehæmmere kan påvirke fosterudviklingen og forplantningsevnen og give neurologiske forandringer. De påvirker skjoldbruskkirtlen og er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

De koncentrationer, der skal til for at frembringe disse effekter hos forsøgsdyr, er højere end det, der findes hos mennesker. Alligevel er der grund til at være bekymret. Bromerede flammehæmmere ophobes i fedtvævet og stofferne vil derfor være i kroppen i længere tid end tilfældet var i de dyreforsøg, der har afsløret effekter. Der kan derfor være konsekvenser ved længere tids udsættelse for stofferne, som vi endnu ikke kender.

Sundhedsrisikoen er bedst dokumenteret for flammehæmmerne PBB og PBDE. Et stof som TBBPA er af Miljøstyrelsen vurderet til at være giftigt for vandlevende organismer og at kunne forårsage skadelige langtidsvirkninger i vandmiljøet. Der er velbegrundet mistanke til farligheden af bromerede flammehæmmere, både for mennesker og miljø.

Bisphenol A
Bisphenol A (BPA) er en såkaldt plast-monomer, som indgår i produktionen af polycarbonat- og epoxyplast. Plast af polycarbonat er klart og næsten brudsikkert og benyttes i mange forskellige dagligdagsprodukter, bl.a. vandflasker, sportsudstyr, medicinaludstyr, cd'er og elektronik. Epoxyplast bruges fx i låg og som belægning i konservesdåser for at forhindre kontakt mellem indholdet og metallet i dåsen.

Den primære udsættelse af BPA kommer via kosten, fordi BPA kan vandre over i fødevarer fra den emballage som maden opbevares i. Børn spiser og drikker mere i forhold til deres vægt end voksne og belastes derfor relativt mere, hvis en fødevare indeholder BPA.

BPA mistænkes for at være hormonforstyrrende og forårsage nedsat frugtbarhed hos både mænd og kvinder, tidlig pubertet og andre hormonrelaterede funktioner. Desuden mistænkes BPA for at være årsag til indlæringsvanskeligheder, kræft og hjerneskader.

Fødevarestyrelsen har fra 2010 indført et midlertidigt nationalt forbud mod BPA i produkter, som er rettet mod 0-3-årige. Forbuddet omfatter sutteflasker og tudkopper samt materialer, som er beregnet til at være i kontakt med fødevarer til 0-3-årige. For eksempel i låget til glas med babymad. Forbuddet gælder ikke i resten af EU.

Selv om forbuddet er indført med henvisning til forsigtighedsprincippet, er det i direkte strid med EU-reglerne og holder formentlig ikke på længere sigt. Danmark arbejder derfor for at sikre et paneuropæisk forbud mod stoffet.

Læs også