Høje lyde kan lede til stress - og syv andre ting larm gør ved krop og sind

Trafik, koncerter, vindmøller, kontormaskiner og naboer. Det larmer omkring os, og det kan have konsekvenser, hvis det tager overhånd.

Vi guider til, hvilken betydning larm har vores krop.

1. Vedvarende larm eller pludseligt høje lyde kan lede til stress, hvis man ikke har mulighed for at kontrollere situationen ved f.eks. fjerne sig fra larmen eller tage høreværn på. Dermed kan det også få konsekvenser mentale helbred. Man har ifølge Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet blandt andet også set, at kan støjforurening lede til ”nedsat deltagelse i samfundet” i byområder.
   
2. Søvnkvaliteten bliver selvsagt også påvirket. Ikke kun ved, at man vågner, men også fordi selve kvaliteten af søvnen kan blive forringet, hvilket både kan få negative konsekvenser for ens humør og evne til at koncentrere sig.
   
3. Larm kan give høreskader. Man måler lyd i decibel (dB), og ifølge Godtarbejdsmiljø.dk ”må ingen arbejde i vedvarende støj over 85 dB - og hvis lyden overstiger 80dB i hele arbejdsdagen, skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed.” Til eksempel er lyden om natten på omkring 10 dB, almindelig tale er 60-70 dB, leg i daginstitutioner er på 80-90 dB, og lyden af en ambulance er 120-130 dB.
   
4. Kortvarig eksponering for lydforurening kan få blodtrykket til at sige. Og man har også fundet en sammenhæng mellem det at være udsat for lydforurening igennem længere tid og hjerte-kar-sygdomme, hvilket kan skyldes larmens stressende effekt.
   
5. Hvis man opholder sig i et støjfyldt miljø, så begynder man selv at tale højere for at overdøve larmen omkring en. Dette fænomen kaldes for Lombardeffekten, som man også ser hos fugle, der begynder at synge højere i miljøer med trafikstøj.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.