Sundhed
23. januar 2007

Han sparker dynen af

Min yngste søn, Nicolas på syv måneder begyndte at sparke dynen af for et par måneder siden. Det er umuligt at få ham til at lade være. Vi har prøvet
Af: Ulla Nielsen
https://imgix.femina.dk/media/05c6d4a5e8864561b857bce954523e86.jpg

Min yngste søn, Nicolas på syv måneder begyndte at sparke dynen af for et par måneder siden. Det er umuligt at få ham til at lade være. Vi har prøvet alt.

Lige meget hvad vi gør, og selv om han sover, løfter han benene næsten helt op til hovedet for at komme fri af den.

For tiden har jeg opgivet og lægger ham med hjemme-futter på om natten, så han ikke fryser. Hvad skal vi gøre? Er der et eller andet, man kan købe (en miracle-sove-pose til babier, der sparker dynen af)? Vi oplevede det samme med den ældste, til han var tre år. Jeg kan bare ikke huske, hvordan vi løste problemet.
Sarah

Kære Sarah
Mange børn sover uroligt om natten, vender og drejer sig og sparker dynen af, og det er der kun en løsning på. Lad barnets nattøj være det, der skal holde barnet varm om natten, og læg en let dyne over barnet, så det ikke har den store betydning, hvis den bliver sparket af.

En del firmaer tjener mange penge på at sælge soveposelignende dyner, der spændes på barnet eller sengen, så de ikke kan sparkes af. De er dog alle konstruerede således, at de begrænser barnet i dets udfoldelsesmuligheder, hvorfor jeg ikke kan anbefale dem.

Det er vigtigt, at barnet kan bevæge sig frit i løbet af natten og komme af med dynen, hvis det bliver for varmt, og enhver begrænsning giver også mulighed for, at barnet ligger fast i en bestemt stilling, hvilket kan være ubehageligt. En ting er at sove et par timer i barnevognen med sele på, en anden ting er at få sin bevægelsesfrihed hæmmet en helt nat.

Så jeg vil anbefale at fortsætte med et lune nattøj og hjemmefutterne, afhængigt af temperaturen i soveværelset, og så nøjes med et hyggetæppe over jeres søn. Sørg tillige for, at hans seng ikke står i træk.

Benedikte Hertel, sundhedsplejerske

Læs også:
Sover uroligt og vågner tidligt

Læs også