Sundhed
4. december 2008

Frisk luft

Frisk luft er altid godt, og mange børn sover fortryllende godt udendørs i barnevognen. Der er imidlertid ingen grund til at fortvivle, hvis du bor på
Af: af Ulla Nielsen
hvad er kighoste

Frisk luft er altid godt, og mange børn sover fortryllende godt udendørs i barnevognen. Der er imidlertid ingen grund til at fortvivle, hvis du bor på femte sal på stenbroen uden noget sted at stille barnevognen. Barnet kan fint sove indendørs - bare rummet er godt udluftet og ikke for varmt.
Hvis man har mulighed for at lade barnet sove udendørs, kan det til gengæld sagtens tage sine daglure i barnevognen, selv om der er helt ned til mellem fem og ti graders frost. Barnet skal selvfølgelig være tilstrækkelig varmt klædt på, og vognen skal stå, så det ikke blæser ind i den.
Mærk jævnligt efter, om barnet har det varmt nok. Det gør du ved at mærke, om nakken har en behagelig temperatur.
Barnet må komme ud og sove i barnevognen, når det er et par uger gammelt og i øvrigt i god trivsel.
Om sommeren skal man passe på, at barnevognen ikke bliver for varm. Den skal stå i skygge, da temperaturen i en mørk barnevogn kan blive lige så høj som temperaturen i en mørk bil.
Barnet må ikke have for meget på eller over sig - og barnet skal være beskyttet mod insekter og vilde katte af et insektnet.
Generelt har børn bedst af ren luft omkring sig. Lad være med at ryge indendørs, luft ud flere gange i døgnet: lav gennemtræk 10-15 minutter, idet barnet selvfølgelig beskyttes fra at få træk.
God udskiftning af luften giver færre bakterier og virus i rummet. Hvis du lufter for lidt ud, kan luftfugtigheden stige, og dermed øges risikoen for vækst af skimmelsvampe, ligesom fugtigheden fremmer væksten af husstøvmider.

Læs også:
En kølig lur
Barnevogn

Læs også