Sundhed
9. januar 2012

Flere børn får alternativ behandling

Det er især børn med astma, allergi og eksem, der bliver sendt til alternativ behandling
Af: Mia Qvist Scheelsbeck, Newsdesk, Aller Media
https://imgix.femina.dk/media/ada1938504a44c4aba3f6d471d51cc55.jpg

Foto: All Over Press

Forældre er villige til at afprøve alternative behandlinger, når deres børn lider af kroniske sygdomme som f.eks. astma, allergi og eksem.

Det har en undersøgelse blandt 622 børn i alderen 0-18 år på Pædiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital vist helt tilbage i 2002, men ledende overlæge ved H.C. Andersen Børnehospital på Odense Sygehus, Arne Høst, bekræfter i dag, at tallet bestemt ikke er blevet mindre.

- Der er i al fald ikke kommet færre, og det er fortsat især små børn med astmatisk bronkitis, der får alternativ behandling som supplement til deres konventionelle medicin, siger Arne Høst ti lAstma-Allergi Danmark.

Den gode hygiejne er vigtig
Det er børn med astma, allergi og eksem, der typisk bliver sendt via de alternative behandlingsveje.

Arne Høst er overrasket over, hvor mange der afprøver den alternative behandling for at styrke immunforsvaret mod infektioner. Han opfordrer til, at man forsøger at opprioritere hygiejnen.

- God hygiejne er alfa omega for at holde sit barn symptomfrit. Sørg for, at det vasker hænder før hvert måltid, efter hvert toiletbesøg og når det er synligt snavset. Vask eller bad dem gerne hver dag. Mange, især forældre til eksembørn, tror stadig, at det er usundt, at barnet kommer i bad hver dag, men det er netop med til at sikre, at eksemet ikke bliver inficeret, siger han.

Arne Høst understreger, at forældrene er nødt til at anerkende, at en kronisk sygdom ikke nødvendigvis kan behandles - men måske blot mildnes.

- Den vil altid være der, og barnet skal også have et liv, der ikke kun består af behandling. Jeg kan frygte, at vi havner i et samfund, hvor alt skal være perfekt, hvor vi ikke må fejle noget som helst, men det kan ikke lade sig gøre, siger Arne Høst.

Derfor sover dit barn dårligt
Flere børn har astma uden at vide det

Læs mere på:Astma-Allergi Danmark

Læs også