Die
Når babyen dier, sker der to ting. For det første vil mælken til en vis grad løbe af sig selv på grund af nedløbsrefleksen. For det andet malker barnet mælk ud med sine bevægelser med tunge og kæber.
Det er derfor vigtigt, at barnet får godt fat om brystet under amningen. Ellers kan det blive for hårdt og besværligt for barnet at få mælken ud - og det kan gå for hårdt ud over dine brystvorter, fordi barnet kommer til at trække eller gumle for meget.
Når dit barn skal die, skal du selv sidde eller ligge godt. Ellers har du ikke den rigtige ro til at give dit barn den tid, det har brug for.
Dit barn skal derefter anbringes, så han eller hun kan ligge rart ved brystet. Babyen skal ligge med maven mod din maven, og må ikke ligge med drejet hals. Brug eventuelt puder til at støtte dig selv eller babyen.
Du kan udløse dit barns sutterefleks ved at stryge over barnets læber med din brystvorte. Dit barn er særlig dygtigt til det med sutterefleksen i de første levedøgn, og det er derfor godt at begynde hér. Dit barn vil nu gabe højt op, og du kan lade ham eller hende tage brystet i munden. Lad evt. brystvorten røre ganen for yderligere stimulering af sutterefleksen. Det er vigtigt, at barnet får godt fat om brystet. Tungen "holder" rundt om brystvorten, kæben er skudt lidt frem, og når den lille tager rigtig fat, kan man se musklerne oppe ved babyens ører bevæge sig lidt.
Barnet må ikke sutte som på en flaske eller en sut, men skal have så meget af brystvorten og det omkringliggende væv med ind, at det er barnets kæber og kinder, der malker mælkekamrene, og ikke læberne. Samtidig skal barnet ligge så godt, at han eller hun ikke trækker i brystet. På denne måde belastes brystvorten ikke - det er selve mælkekamrene omkring, der påvirkes, så mælken presses og malkes ud. Hvis man får ondt i brystvorterne ud over i den allerførste ammetid, har det med stor sandsynlighed noget med ammestillingen at gøre.
Helst ingen sut
Dit barn må helst ikke få en narresut, før han eller hun har helt styr på det med at sutte mælken ud fra brystet. Ellers kan man gøre barnet forvirret, så han eller hun sutter forkert på brystet. Det er nemlig to forskellige sutteteknikker, der skal bruges. Dit barn drikker, til det er mæt, og siger selv tak for mad, når han eller hun er færdig: Ved at falde i søvn eller ved at slippe brystet og vende hovedet væk, når du tilbyder mere.
Der er forskel på den første mælk i brystet og den sidste. Den første er tynd, mens den sidste i måltidet er fedtrig. Derfor skal du ikke afbryde amningen ved det ene bryst for at få barnet til at tage det andet. På den måde kan du komme til at snyde barnet for den fedeste mælk. Lad barnet selv bestemme, hvornår det slipper brystet. Hvis barnet ikke når til det andet bryst ved en amning, sker der ikke noget ved det. Så "serverer" du bare det fyldte bryst som det første ved næste måltid.
Børn er meget forskellige. Nogle babyer sutter hurtigt, intensivt og kontant og får hurtigt amningen overstået, mens andre bruger langt mere tid. Det kan og skal du ikke ændre på. Hvis dit barn bruger meget lang tid på at die, kan du kun trøste dig med, at ammemåltidernes længde bliver kortere med barnets alder. Antallet af ammemåltider bliver også færre, jo større barnet bliver. Nyfødte børn dier som en tommelfingerregel mindst seks-otte gange i døgnet - men som regel vil de gerne langt oftere. Dette ændrer sig også med deres alder.