Sundhed
26. september 2010

Det beskidte dusin frugt og grønt

De 12 frugter og grøntsager der bedst kan betale sig at købe økologisk
Af: Bjørn Falck Madsen
https://imgix.femina.dk/media/68a533084ea84e53afa50ea83da6b877.jpg

Foto: Istockphoto

An apple a day keeps the doctor away". Sådan har det måske været engang, men æbler er ikke længere ubetinget sunde. De moderne produktionsformer er med til at give æblet en uheldig "bismag".

Tager du en bid af et æble, får du foruden en masse gode vitaminer også en mundfuld kemi. Du kan ikke lugte giften og formodentlig heller ikke smage den, men den ER der, for æbler står næsten for 30 procent af de sprøjtemidler, som danskerne indtager.

VELBEKOMME
Ikke bare æbler er kilde til uønskede kemikalier. I gennemsnit indeholder 53 procent af dansk konventionelt produceret frugt rester af sprøjtemidler - kendt som pesticider - og det tilsvarende tal for grøntsager er ni procent. Dansk frugt og grønt er ikke de værste syndere. I udenlandske afgrøder blev der i 2007 fundet pesticidrester i 74 procent af frugten og 35 procent af grøntsagerne. Fødevarestyrelsen har lavet beregninger, som viser, at det er en lille, hård kerne af "syndere", der bærer størsteparten af skylden.

Helt konkret kan det indsnævres til 20 afgrøder, som repræsenterer 98 procent af danskernes pesticid-indtag. Hele 83 procent af indtaget kommer alene fra 10 afgrøder, hvoraf æblet bidrager med mere end en tredjedel. Peberfrugt, salat, druer og gulerødder er også blandt de værste syndere.

DET BESKIDTE DUSIN

Noget frugt og grønt indeholder flere sprøjtegifte end andet. De 12 værste syndere, som ikke står i rangorden, er:

* Ferskner
* Æbler
* Peberfrugt
* Selleri
* Nektariner
* Jordbær
* Kirsebær
* Grønkål
* Salat
* Druer
* Gulerødder
* Pærer

Kilde: ABC News, august 2009

FÆRRE PESTICIDER I ØKOLOGISKE AFGRØDER
Pesticider kan i værste fald være kræftfremkaldende, årsag til mutationer (celleforandringer) eller skabe ubalancer i hormonbalancen.
Specielt fem af de pesticider, som optræder hyppigst i fødevarer, mistænkes for at have så uheldige effekter. Men der er fundet - hold fast - over 350 forskellige typer i frugt og grønt.

- Fødevarer betragtes som en af hovedkilderne til pesticidrester, fortæller analysekemiker Hanne Bjerre Christensen, Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, Afdeling for Fødevarekemi, og henviser til de overvågningssystemer, man anvender til fødevarer.

- Hvis du vil undgå pesticidrester i maden, anbefaler vi, at du køber økologiske fødevarer. Er det ikke muligt, kan du gå efter dansk-producerede fødevarer, der generelt indeholder færre pesticidrester end de udenlandske afgrøder, siger Hanne Bjerre Christensen.

Hun bliver bakket op af biolog Mette Holm, Fødevarestyrelsens Kontor for Kemisk Fødevaresikkerhed, Dyrevelfærd og Veterinære Lægemidler:
- Økologisk dyrkede fødevarer indeholder stort set aldrig rester af pesticider. Der er i øvrigt ikke fundet hverken fl ere eller færre stoffer fra andre miljøforureninger i økologisk dyrkede afgrøder sammenlignet med konventionelt dyrkede afgrøder, siger Mette Holm.

KAN VI FØLE OS TRYGGE?
Som forbruger føler man sig forståeligt nok utryg, når man får at vide, at der er gift i maden. Problemet er, at det ikke nødvendigvis er et enkelt stof, men summen af mange kemikalier - den såkaldte "cocktail-effekt" - som giver problemer.

- For hormonforstyrrende stoffer er det påvist i dyreforsøg, at der er alvorlige "cocktaileffekter" som misdannelser af kønsorganer i fosterstadiet ved doser, hvor de enkelte stoffer ikke har nogen skadelig effekt, siger Ulla Hass, forskningsleder ved Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet.

Med andre ord kan kemiske stoffer, som enkeltvis betragtes som harmløse i lave doser, pludselig være stærkt skadelige, når de indtages sammen - ved samme lave dosis. Sådanne misdannelser kan hos drengebørn sandsynligvis give problemer med fertiliteten og testikelkræft, mens pigerne alt for tidligt begynder at menstruere.

At der findes giftige stoffer i fødevarer, hersker der ingen tvivl om. Spørgsmålet er, hvor store mængder af stofferne der skal til for at gøre skade, hvilke kombinationer af kemikalier der kan være særlig farlige, og om de udgør en større risiko for småbørn, som vokser og udvikler sig og af den-grund må formodes at være mere sårbare.

Desværre er svarene ikke entydige. De relevante myndigheder har fastsat grænseværdier for blandt andet pesticider, som for visses vedkommende
mistænkes for at være hormonforstyrrende, og forsøger på den måde at holde kontrol med, at fødevarerne er sikre.

Læs mere:
Det er ikke altid, at økologi er godt. Ved du hvornår det er og ikke er? Test dig selv
5 genveje til at undgå skadelige stoffer i maden
Cocktaileffekten gør små doser af uskadelige kemikalier potentielt skadelige


Læs også