Annonce
Sundhed
26. juni 2025

Chloé har en kronisk sygdom: "Det er stadig et tabubelagt, ømfindtligt emne og ikke lige noget, man taler om til middagen eller på første date"

Flere og flere danskere lever med en kronisk tarmsygdom, og forsker Chloé Lauridsen er en af dem. Hun har haft Morbus Crohn i over 25 år, men har udviklet sin egen behandling, der er med til at afhjælpe de værste gener i dagligdagen.
Af: Christina Forsberg
Det hjælper at tale om sygdommen, derfor er Chloe forperson i Colitis-Crohn Foreningen København.

Det hjælper at tale om sygdommen, derfor er Chloe forperson i Colitis-Crohn Foreningen København.

Foto: Stine Christiansen

Smerterne i maven var ulidelige, og Hengameh Chloé Lauridsen, kaldet Chloé, var svært forstoppet. Hun havde aldrig oplevet et lignende ubehag og måtte en tur forbi hospitalet i USA, hvor hun var på rejse. Da hun kom hjem til Danmark, opsøgte hun sin læge.

Det var i 1998, og Chloé var kun i midten af tyverne, da hun fik den overrumplende besked: Hun havde en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, der nogle år senere blev diagnosticeret som morbus crohn, en autoimmun betændelsestilstand i hele mave-tarm-kanalen.

I dag er Chloé 51 år og har med andre ord levet over halvdelen af sit liv med en lidelse, der på mange måder har påvirket hendes liv.

Hun er langt fra alene om at døje med en generende og uhelbredelig sygdom i tarmen. Faktisk er antallet af danskere, der får konstateret enten colitis ulcerosa, som er betændelse i tyktarmen, eller morbus crohn let stigende.

Tæller man også de ikke inflammatoriske tarmsygdomme med som galdesyrediarre og irritabel tyktarm, er det op mod en million danskere, der har udfordringer med deres tarme.

I starten af 2000-tallet forværredes Chloés sygdom, og det betød, at der blev spændt ben for hendes travle liv som bioanalytiker på Herlev Hospital plus et andet job ved siden af, flere gange ugentlig løb og styrketræning og derudover et socialt liv med både venner og kolleger.

– Jeg blev meget syg og kunne ofte ikke lave noget af det, jeg plejede at gøre, og det føltes enormt trist, for jeg var jo ung. Det var et stort tab for mig, blandt andet var træningen i den friske luft nærmest min meditation i en travl, men god hverdag, fortæller Chloé Lauridsen, der døjede med voldsomme diareer, krampende smerter i maven og feber og derfor oftere og oftere måtte blive hjemme. Gik hun endelig ud, lærte hun af bitter erfaring at sikre sig, at der var et toilet i nærheden.

Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.

Vælg dit abonnement

Allerede medlem?

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.