Efterhånden som barnet udvikler sig, vil det begynde at udvikle egne træk og egenskaber. Når barnet er født, er der adskillige forældre, der finder et familie-kendetegn. Fx et bestemt hak i øret - eller en karakteristisk kløft i hagen. Og ved det første barselsbesøg siger bedstemor måske: "Den profil er da ikke til at tage fejl af" Eller: "Se de lange tæer - de er vist ikke fra vores familie."
Dit barns træk og udseende er bestemt af dets gener, som det har arvet fra forældrene. Generne - eller arveanlæggene - sidder i tusindvis på hvert enkelt kromosom.
Hver forælder giver 23 kromosomer (bærerne af arveanlæggene) videre i hhv. sædcelle og æg. Efter sammensmeltningen indeholder det befrugtede æg i alt 46 kromosomer i en helt unik og ikke efterlignelig kombination.
Læs også: Babys tænder
Kromosomerne danner par, og ét af parrene består af kønskromosomerne, altså de to kromosomer som bestemmer, om barnet skal være en dreng eller pige.
Den kombination, der er opstået, kan ikke efterlignes, og der vil kun findes ét barn med netop den sammensætning af gener.
Og dog. Hvis det befrugtede æg deler sig meget tidligt i forløbet og danner to ens fostre, vil der skabes enæggede tvillinger, altså to børn, med præcis samme genetiske sammensætning.
Læs også: Av jeg vokser