Alternativ behandling til børn – go eller no-go?

I dag får dobbelt så mange børn alternativ behandling som for 15 år siden. Men virker det overhovedet? Ifølge videnskaben er svaret generelt nej, men alligevel oplever mange forældre, at deres børn får hjælp af alternativ behandling. Så svaret måske netop et måske.

Af Claus Sonne, Foto: Colourbox

Smerter og skrig og skrål om natten. Dit barn er plaget, og lægen har ikke kunnet hjælpe. Hvad gør du så? Måske tyer du til alternativ behandling, for ca. 50 procent af alle børn prøver på et tidspunkt i livet alternativ behandling. Det er en fordobling på 20 år. Og lad os bare stille spørgsmålet til en million: Virker alternativ behandling? På den ene side står videnskaben, der med nogle få undtagelser ikke kan finde beviser på, at behandlingsformer som for eksempel zoneterapi og healing virker. Og på den anden side står en stor gruppe mennesker, der vil skrive under på, at alternative behandlingsformer har hjulpet dem og deres børn.

"50 procent af de, der har brugt alternativ behandling til deres barn, mener, at den har virket, selv om videnskaben siger noget andet," fortæller overlæge Hanne Madsen, der er den seneste, der har undersøgt vores "forbrug" af alternativ behandling på børn.

Hanne Madsens undersøgelse har en god håndfuld år på bagen, men i Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB), har man ikke indikation for, at tingene har forandret sig. Og det er også Hanne Madsens erfaring.

Naturmedicin og kosttilskud bruges mest

Tal fra Pædiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital, der tager sig af børn, viser, at naturmedicin og kosttilskud er den mest brugte alternative behandlingsform. 33 procent af børnene i undersøgelsen havde prøvet det. De mest brugte tilskud var Bio-Strath og Echinacea, som der ikke er videnskabeligt bevis for virker. 12 pct. af børnene havde været hos kiropraktor.

"Det, der ændrer sig mht. alternativ behandling, er populariteten af behandlingsformerne, og det, der populært hos voksne, bruges også på børn, hvor behandlingerne typisk skal styrke immunforsvaret," siger Hanne Madsen.

Alternativ behandling når andet ikke virker
Ifølge Hanne Madsen vælger mange forældre alternativ behandling efter at være havnet på "Herrens Mark" med et barn, der får infektioner med samme fart som en varm kniv går gennem en pakke smør.

"Man får ikke altid løst problemerne hos lægen, så derfor vælger forældrene det alternative," siger hun og tilføjer, at intet tyder på, at alternativ behandling generelt skader børn. Seks procent af børnene i Hanne Madsens undersøgelse oplevede dog bivirkninger som for eksempel udslæt ved brug af naturlægemidler.

"Problemet er, at man ganske enkelt ikke kender midlernes effekt på børn," fastslår hun.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bør børn under to år slet ikke indtage naturlægemidler, mens grænsen for kosttilskud er et år.

Erstat aldrig medicin
Hanne Madsen understreger, at man aldrig bør erstatte medicin med alternativ behandling, og at man bør tage lægen med på råd.

"Alternativ behandling må efter min bedste overbevisning aldrig erstatte en behandling, som en læge har sat i gang, og ting uden en videnskabelig dokumentation, bør aldrig erstatte vitaminpillen, som vi ved virker. Den alternative behandling kan eventuelt bruges som supplement til en traditionel behandling, men så er det en rigtig god idé at give lægen besked om det. For en tæt kontakt mellem forældre og læge er til gavn for barnet," fastslår hun - og konstaterer samtidig:

"Som forældre kunne jeg aldrig drømme om at give noget til mine børn, som man ikke kender virkningen af. Og jeg synes, at man som forældre skal tænke sig godt om, inden man vælger at gå den vej."

Læs mere:
Børns sundhed