Allergi rammer hver fjerde barn
Ca. 1 million danskere har allergi lige nu, og ca. hver 4. i en fødselsårgang får allergi på et eller andet tidspunkt i deres liv. Fremskrivninger fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der i 2020 vil være 1,7 millioner voksne med allergi og mindst 300.000 med astma - i alt over 2 millioner voksne, og hertil kommer børn.
Fakta om allergi
Allergi er forskellige måder at reagere på.
Du kan reagere allergisk over for noget du:
• Indånder.
• Rører ved.
• Spiser.
• Bliver stukket af.
Allergisymptomer kan vise sig i fx:
• Næse og øjne.
• Lunger.
• Hud.
• Mund, mave og tarm.
Allergisygdomme kan være:
• Høfeber.
• Astma.
• Eksem.
• Nældefeber.
• Fødevareallergi.
Allergi kan også vise sig som
• Anafylaksi/allergisk shock.
• Insektallergi.
• Medicinallergi.
Kilde: Bogen om Allergi af Joan Grønning
Allergiske sygdomme stagnerer
Sidste nye forskning peger på, at bestemte allergiske sygdomme ser ud til at stagnere og måske endda falde en smule. Det drejer sig især om børneastma og fødevareallergi hos børn. Årsagen er måske, at flere hjem er blevet røgfrie, at mange danske kvinder ammer, og forældre generelt er blevet bedre til at forebygge, mens børnene er små.
Allergi hænger både sammen med arv og miljø
Generelt afhænger din og dine børns risiko for at udvikle allergi af jeres gener og af det miljø, I lever i.
Er du allergidisponeret, har du og dine børn øget risiko for at få allergi.
Børn i allergifamilier kan arve tilbøjeligheden til at udvikle allergi - de er, hvad lægerne kalder 'allergidisponerede'. De er raske, men har en større risiko for at få allergi end andre:
• Børn er dobbeltdisponerede, hvis begge forældre har allergi.
• Børn er enkeltdisponerede, hvis én af forældrene og/eller én søskende har allergi.
Hvis du og din partner har samme allergi, har jeres børn 70% risiko for at få allergi.
Læs mere om allergi og om at forebygge allergi i "Bogen om Allergi"
Læs også:
Børneeksem rammer hver femte barn