hvad er kighoste
Sundhed

Allergi

4. december 2008
af Ulla Nielsen
Allergi er en overreaktion i det menneskelige immunforsvar. Immunforsvaret er kroppens eget forsvarssystem mod virus, bakterier og fremmede stoffer,

Allergi er en overreaktion i det menneskelige immunforsvar. Immunforsvaret er kroppens eget forsvarssystem mod virus, bakterier og fremmede stoffer, som kroppen ikke kender.Bliver man eksempelvis smittet af en influenza, går immunforsvaret til kamp mod den fjendtlige virus og nedkæmper den. Hvis man er allergisk, har man det problem, at ens immunforsvar af ukendte årsager danner modstoffer mod proteinstoffer, som mennesker ellers normalt tåler. Mennesker kan både udvikle allergi over for bestemte fødevarer, over for påvirkninger i vores nære miljø som husstøvmider, græspollen og kæledyr og over for diverse stoffer som parfume, nikkel m.v.Allergi er ikke noget, man fødes med, men som man udvikler, når kroppen kommer i kontakt med de fremmede stoffer. Allergi er arveligt forstået på den måde, at der er større risiko for, at ens barn bliver allergiker, hvis man selv er det. Det er tendensen til at få allergi, man arver, ikke selve allergien eller hvilke symptomer, man får. Det vil sige, at en far, der er allergisk over for mælk, og en mor, der lider af høfeber, sagtens kan få et barn, der får astma af pelsdyr. Det er meget sjældent, at nyfødte har allergiske symptomer: Disse vil hos de fleste børn først udvikle sig i løbet af det første leveår - og ofte først, når barnet ikke længere lever fuldt ud af modermælk.Allergi skal diagnosticeres af en læge, da der er mange fejlkilder, og da der i dag findes både tests og behandling, så det rent faktisk kan svare sig at blande lægen ind i forløbet.Der findes læger med speciale i allergi. Hvis ens barn har et kompliceret forløb, kan det være en god ide at blive henvist til en allergolog, som en speciallæge i overfølsomhedssygdomme kaldes. Symptomer hos et lille barn, som bør få en til at tænke på allergi, er usædvanlig tør, skællende hud og eventuel eksem, maveproblemer og dårlig trivsel i det hele taget samt gentagne forkølelser og/eller lange perioder med hoste.Det er videnskabeligt bevist, at børn, der lever fuldt ud af modermælk i minimum fire måneder efter fødslen, har lavere risiko for at udvikle mælkeallergi, og de, der gør det, får allergien senere og muligvis med et mere mildt forløb. Børn, der ammes fuldt, til de er fire måneder, har også mindre astmastisk bronkitis. Man kan købe en særlig hypoallergen modermælkserstatning, som er god at give allergidisponerede spædbørn, hvis moderen ikke kan eller vil amme.Hvis man vil vide mere om forebyggelse og symptomer, kan man spørge sin sundhedsplejerske. Man kan også kontakte patientforeningen Astma-Allergi Forbundet, der har en hjemmeside med brevkasse, hvor man kan spørge om allergi, telefonrådgivning, og diverse pjecer om allergi og småbørn.Astma-Allergi Forbundet har telefonnummer 43 43 59 11