https://imgix.femina.dk/media/article/kia.jpg
Stil

Til modeuge med SØNDAG

5. februar 2016
af Anne-Sophie Jessen
Denne uge står i modens tegn, for Copenhagen Fashion Week er i fuld gang. SØNDAG suger alle de nye tendenser til sig. Og selvom vinteren viser sig fra sin nådige side, så er god transport uundværlig, når redaktionen skal transporteres fra det ene show til det andet. Den opgave klarer den elegante Kia Ceed til perfektion.

Det er det tøj, vi skal gå i til næste vinter, som bliver vist frem på catwalken i København i disse dag. Chefredaktør, Stinne Bjerre, og mode- og skønhedsredaktør Anne-Sophie Jessen har deres kalendere fyldt godt op med modeshows. Og de kan nu så småt begynde at danne sig et indtryk af, hvad der kommer til at præge modebilledet et lille år frem i tiden.

Klassiske farver

Det har i høj grad været farverne, som har grebet min opmærksomhed ved denne modeuge. Ikke fordi de på nogen måde har været skrigende og voldsomme. Tværtimod. Mit øje har nydt de harmonisk afstemte nuancer. Mange af designerne har brugt farve-palletter, som sender tankerne tilbage til dansk design i 1950´erne - bordeaux, petroleumsblå, rustrød og støvet rosa. Det er den klassiske, gode smag, der ikke larmer, men som tager sin plads alligevel, forklarer Anne-Sophie Jessen.

Nostalgi fra 1970´erne

Jeg synes, det er spændende at se, hvor meget inspiration der hentes fra 1970’erne – selvfølgelig i en opdateret form. Ja, jeg så endda et smykkefirma, der havde skabt smykker tilegnet David Bowie, man må sige, de også ramte noget meget aktuelt. Det er i øvrigt en fornøjelse at blive fragtet så komfortabelt rundt til de mange modeshows. Den rummelige Kia Ceed har virkelige gjort indtryk. En lækker, støjfri bil, som virker meget større indeni, end man lige skulle tro.

Læs også