
Sådan får du det smukkeste sommerhår
27. juni 2012
Salon Pigen og Saksen, tlf. 35 86 11 00
Hvordan passer du på dit hår om sommeren?
Jeg bruger Melu Shampoo og Conditioner fra Davines til langt hår og Nou Nou Pak-hårkur. Og så varmebeskytter jeg altid håret, inden jeg tørrer det.
Hvad kan dit hår ikke være foruden?
Jeg elsker min Dede-leave-in-conditioner fra Davines. Den bliver brugt til både mig selv og min datter.
Hvad gør du, når du har en dårlig hårdag?
En dårlig hårdag vil tit være en dag, hvor jeg ikke har haft så meget tid til at føntørre ordentligt, og håret klasker. Så bruger jeg tørshampoo, der giver håret et løft.

New Cut
Hvordan passer du på dit hår om sommeren?
Jeg skifter min balsam ud med hårkur.
Hvad kan dit hår ikke være foruden?
Hvis jeg er ude at rejse, køber jeg et par citroner og en flaske mandelolie til mit tørre sommerhår. Citronen lukker skællaget, og mandelolien glatter og giver lidt fugt til håret.
Hvad gør du, når du har en dårlig hårdag?
Lidt ekstra stylingprodukt kan hjælpe, så start altid med din dårligste side først, for så ender det altid godt.

Salon Palma Aveda
Hvordan passer du på dit hår om sommeren?
En god kur til brug i det daglige er min yndling Damage Remedy Daily Hair Repair, en leave-in-kur, der beskytter mit hår mod udtørring med masser af fugt.
Hvad kan dit hår ikke være foruden?
Store hårnåle fra Gloria, hårelastikker fra Blax - de hverken niver eller river håret i stykker - og gode hårbørster!
Hvad gør du, når du har en dårlig hårdag?
Så bruger jeg Avedas Pure Abundance- Hair Potion-hårpudder til at give volumen - derpå let toupering og så op med håret i en hestehale.