https://imgix.femina.dk/media/5b4fa7a08e784791bd77f78f4fd2371a.jpg
Skønhed

Det findes der i din makeup

16. marts 2012
af Julia schmiegelow, alive.dk
foto: all over press
Noget makeup er mere allergifremkaldende end andet. Læs her, hvilke risikofaktorer der er ved de produkter du bruger.

Det kan ende med rød og kløende hud og måske endda blærer, hvis du udsætter din hud for allergifremkaldende stoffer, som desværre findes i det meste makeup.

- Der er altid farvestoffer og ofte parfumestoffer i makeup, og det kan være allergifremkaldende. Men nogle makeupprodukter er mere allergifremkaldende end andre, og vi bør derfor skrue ned for eller helt undgå dem, siger toksikolog hos Astma-Allergi Danmark Ewa Daniél.

Selv om du ikke er ramt af allergi nu, kan det godt betale sig, at begynde at vælge makeup, der ikke er allergifremkaldende. Allergi over for makeup stiger nemlig med alderen.

Ifølge Videncenter for Allergi er der dobbelt så mange modne kvinder, der reagerer på øjenskygge eller mascare end yngre kvinder. Det skyldes den akkumulerende effekt, dvs. jo længere tid vi udsætter vores hud og krop for et produkt, des større er risikoen for, at vi kommer til at reagere på det.

Mørk øjenskygge er værst

De fleste øjenskygger indeholder limstoffer, som f.eks. kolofonium, så øjenskyggen bedre kan klæbe til øjenlåget. Den blå eller mørkeblå øjenskygge kan indeholde kobolt, og andre indeholder krom der også kan virke allergifremkaldende.

Vælg en mineralsk pudder

I forhold til pudder tyder meget på, at mineralsk pudder er mindre allergifremkaldende end almindeligt pudder.

Undgå den flydende makeup

Når du vælger eyeliner så vælg altid en blyant frem for flydende eyeliner. Dette er vigtigt da der selvfølgelig er mere vand i en flydende eyeliner end i en fast, og jo mere vand der er i et produkt, des mere konservering skal der til. Så vil du undgå for meget konservering på grund af risikoen for allergi, så vælg faste makeupprodukter frem for flydende.

Undgå rød læbestift

Rød læbestift eller lipgloss er ifølge Ewa Daniél hot i perioder, men det er også en af de mere allergifremkaldende farver, du kan udsætte dine læber for. I både læbestifter og læbepomader kan der være mineralsk fedt og plantefedt og samtidig indeholder rigtig mange af produkterne parfume.

Neglelak skal aldrig i kontakt med huden

Neglelak kan indeholde stoffet kobolt, som nogle er allergiske overfor. Hvis man har kunstige negle indeholder limen, der binder de kunstige negle akrylat, som kan være allergifremkaldende. Faren for at udvikle allergi stiger markant, hvis produkterne kommer i kontakt med huden omkring neglene.

Nikkel i mørk mascara

Det er forbudt at tilsætte nikkel i makeup, men man risikerer at det stadig er blandet i på grund af forurening, dette gælder især i de mørke mascaraer. Der er større chance for at komme uden om nikkel med farvet mascara som f.eks. grøn eller lilla.

Læs også