Her ses undertøjsmodellerne fra Lane Bryant
Stil

Undertøjsmærke langer ud efter Victoria's Secrets modeller

8. april 2015
af Nadia Laas Hansen
Undertøjsfirmaet Lane Bryant har lanceret en ny kampagne, som langer ud efter Victoria's Secret og deres valg af modeltyper.

Endnu et skridt er taget i kampen om at gøre op med forestillingen om, hvordan "sexet" ser ud.

Undertøjsfirmaet Lane Bryant har netop lanceret en ny lingerielinje, som bliver blæst ud over de sociale medier under en kampagne med sloganet #imnoangel. Undertøjsmodellerne har ikke standard modelmål, som dem Victoria's Secret benytter sig af - hvilket Lane Bryant da også hentyder til med hashtagget #imnoangel. Victoria's Secret kalder nemlig deres modeller for "angels".

Lingerielinjen, som Lane Bryant har fået masser af omtale for i diverse traditionelle samt digitale medier, hedder Cacique, og bæres af seks skønne modeller på en række sort-hvide kampagnefotos. De seks modeller optræder også i en kampagnefilm, som du kan se lige her:

Læs også: Model tager kampen op mod "plus size" begreb

Artiklen indeholder affiliate links!

Læs også