Mode

Tips til sæsonens overtøj

af Anne Amdi Bastiansen 4. september 2014
Efteråret er over os og kulden er på vej. Det er tid til at trække i noget varmere overtøj, men alligevel for tidligt at hive den uldne vinterjakke frem. Kig i stedet efter en smart læderjakke, denimjakke, bomber eller en tynd trenchcoat, når du shopper til overgangen. Her finder du tips til hvilken type overtøj, der passer bedst til dig
Denimjakken er for alle. Den er rå, cool, og den er klædelig til enhver tid. Den ses på catwalken som en del af et elegant outfit og den kan også tones helt ned og sættes sammen med et par slidte jeans. Uanset hvad, findes den rette cowboyjakke til dig; og så er den perfekt til årstidens skiftende vejr.    Den mønstrede er til dig, der har en meget sort/hvid garderobe og som hungrer efter noget mere liv og farve. Så er en farvet jakke en god investering, da du kan bruge den til næsten alt dit tøj. Den mønstrede og farvede jakke er nemlig super flot sammen med enkle basic items.   Den klassiske frakke er et sikkert valg. Den er altid flot og kan styles med meget af dit tøj. Disse lange frakker er nemme at holde varmen i i den blæsende efterårstid, der går os i møde. En klassisk frakke er smuk til både hverdag og fest.    SE OGSÅ: Sæsonens ankelstøvler   Læderjakken kan bruges til stort set alt. Den kan redde enhver tøjkrise og give ethvert småkedeligt outfit kant. Næsten alle modehuse har lavet deres version af læderjakken, så du kan finde den, der passer præcis til dig og din garderobe. Den rigtige læderjakke er en investering, som kan holde i mange år.    Trenchcoaten er en af sæsonens sikre vindere. Den er tidløs, forførende flot og praktisk – en klassiker. Og så sidder den flot på rigtig mange kvinder, fordi den markerer taljen på en fin måde med dens bindebånd. Du kan både have den stående åbent med en kjole indenunder eller bruge den med et varmt halstørklæde; så kan den bruges gennem meget af det forskellige slags vejr, som årstiden byder på.    Den lange frakke som har et lidt maskulint snit er en af sæsonens store tendenser. Herre stilen kan gennemføres med suitbukser og herresko, men du kan også bryde det ved at sætte frakken sammen med en kjole, strømpebukser og et par klassiske stilletter.    Den sporty jakke er ideel til dig, der leder efter et mere neutralt og sporty look. Brug jakken sammen med et par af sæsonens flotte slip on sko eller sneakers.    SE OGSÅ: Sæsonens fedeste herresko