Strikkeopskrift: Blå- og hvidstribede, strikkede håndklæder
Mode

Strikkede håndklæder til gæsterne

8. juli 2017
Lørdag, 8. juli 2017 - 8:00 - Design: Marie Paludan Foto: Nellie Møberg.
Blå- og hvidstribede strikkede håndklæder til gæsterne. De er både søde og sommerlige til badeværelset i sommerhuset.

Strikkede håndklæder til gæsterne

  Mål: Ca. 28 x 38 cm.  

Du skal bruge:

”Soft Cotton” (100% bomuld/50 g = 80 meter):  Til 1 håndklæde: 50 g blå 8862 + 50 g råhvid 8802. Strikkep nr. 4½. (Garn fra Järbo Garn, fås bl.a. hos pandurohobby.dk). Strikkefasthed: 16 m x 25 p = 10 x 10 cm i glat.   Synes du strikkede håndklæder er et for let projekt? Så finder du her en opskrift på en strikket plaid   Perlestrik: 1. p: Skiftevis 1 r, 1 vr. Alle øvrige p: R over vr, vr over r.   Denne strikket måtte passer fint til de blå og hvide håndklæder   
 

Sådan gør du 

Håndklædet strikkes på tværs med en blå kant i perlestrik hele vejen rundt og glatstrik i midten med striber af skiftevis 8 p råhvid og 4 p blå. Del det blå garn i to ngl. Slå 64 m op med blå og strik 3 cm perlestrik.   Næste p: Strik 7 m perlestrik med blå, 50 m glat med råhvid og 7 m perlestrik med det andet ngl blå. Forts med denne inddeling og strik striber over det glatstrikkede stykke som angivet. Sno garnerne om hinanden ved fv-skift, så huller undgås. Lad lænkerne fra fv-skiftene ligge på r-siden, så vr-siden bliver pæn. Slut efter den 5. stribe i råhvid.    Strik 3 cm perlestrik i blå over alle m. Luk løst af.   Strop: Strik 4 m op med blå langs håndklædets smalle side ud for den blå stribe til højre for midten og strik 8 cm perlestrik. Luk af. Sy aflukningen fast langs kanten ud for den blå stribe til venstre for midten. Vrangsiden er håndklædets retside.    Prøv også: Strikket plaid i falsk patent