https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/09/38/fin-strik-med-flagermuseaermer/fin-strik-med-flagermuseaermer-prim.jpg
Stil

Strik fin trøje med flagermuseærmer

19. september 2013
af Redaktionen
Foto: Stine Heilmann, Nellie Møberg og Line Falck
Strik en flot petrolfarvet bluse med fnuglet og enkelt hulmønster – og flotte, luftige flagermusærmer. Blusen er hurtig at strikke, og så kan du bruge den hele året rundt.

Strik den fineste trøje med flagermuseærmer og fint hulmønster til dig selv eller en, du holder af. En flot, hjemmestrikket trøje vækker altid glæde, når vejret begynder at blive koldere.

Fin strik med flagermuseærmer

Str.: S/M (L/XL)

Mål: Overvidde ca. 140 (156) cm målt ved begyndelsen af raglan Hel længde: ca. 54 (59) cm

Du skal bruge: Cewec Annabel (75 % kidmohair, 25 % akryl, 50 g = 162 m)

Garnforbrug: 4 (4) ngl. fv 14 (petrol)

Pinde: Jumperp nr. 5½ og 6, rundp nr. 5½, 40 cm, rundp nr. 6, 80 cm.

Strikkefasthed: Strik 13 m og 19 p i hulmønster = 10 x 10 cm. Sørg for at overholde strikkefastheden. Passer den ikke, så prøv med tykkere eller tyndere pinde.

Strik et stort, blød sjal med sjove pomponer

https://imgix.femina.dk/garn-rito-sd.jpg

Sådan gør du

Forstykke og ryg: Slå 62 (68) m op på jumperp nr. 5½, og strik frem og tilbage. Strik 15 (16) cm rib (1 r, 1 vr). Skift til p nr. 6, og fortsæt i hulmønster således:
1. p: ret.
2. p: vrang.
3. p: Strik (1 r, 1 dr r) i første m (dvs. 2 m i samme m), 1 r, *2 r sm, slå om 2 gange, 1 vr løs af, 1 r, træk den løse m over den strikkede, 2 r*, gentag *-* til der er 6 m tilbage, 2 r sm, slå om 2 gange, 1 vr løs af, 1 r, træk den løse m over, 1 r, strik (1 r, 1 dr r) i sidste m på samme måde som i begyndelsen af p.
4. p: Vrang, idet der i hvert dobbeltomslag strikkes 1 vr, 1 dr vr.
5. p: Strik (1 r, 1 dr r) i første m, r til sidste m, strik (1 r, 1 dr r) i sidste m.
6. p: Strik (1 vr, 1 dr vr) i første m, vr til sidste m, (1 vr, 1 dr vr) i sidste m
Gentag 3.-6. p, indtil der er 98 (104) m på p.
Lad arb hvile, og strik et stykke mere magen til.
Ærmer: Slå 38 (42) m op på Jumperp nr. 5½, og strik frem og tilbage. Strik 10 (12) cm rib (1 r, 1 vr). Skift til p nr. 6, og fortsæt i hulmønster som til ryg og forstykke.
Gentag 3.-6. p, indtil der er 74 (80) m på p.
Lad arb hvile, og strik et ærme mere magen til.
Raglan: Sæt nu alle stykker sammen på rundp nr. 6 i rækkefølgen ryg, ærme, forstykke og ærme, og strik rundt således (begynder ved overgangen mellem højre ærme og ryggen):
1. omg: **1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, *2 r sm, slå om 2 gange, 1 vr løs af, 1 r, træk den løse m over, 2 ret*, gentag *-*, til der er 6 m tilbage af ryggens m, 2 r sm, slå om 2 gange, 1 vr løs af, 1 r, træk den løse m over, 2 r sm, sæt en markering (M)**, gentag **-** over alle 4 stykker.
2. omg: Ret, idet der i hvert dobbeltomslag strikkes 1 r, 1 dr r.
3. omg: **1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, r til der er 2 m tilbage før M, 2 r sm**, gentag **-** over alle 4 stykker.
4. omg: strik som 3. omg.
Gentag disse 4 omg yderligere 8 (9) gange, til der er 128 (128) m tilbage på p.
Bryd garnet.
Halsudskæring: Sæt de midterste 16 m på forstykket på en hjælpepind, og flyt de øvrige m på p, så omg nu starter efter de 16 m. Sæt garnet til og strik frem og tilbage.
Luk i begyndelsen af hver 2. p i begge sider 4, 3, 3, 2, 1, 1, 1, 1 m af, idet der samtidig fortsættes med hulmønster og lukkes af til raglan, når det kan lade sig gøre - sørg for, at det bliver ens på begge sider af halsen. Begynd således:
1. p: Luk 4 m af, 4 ret, 2 r sm, slå om 2 gange, 1 vr løs af, 1 r, træk den løse m over, 2 r sm, strik omg færdig med indtagninger og huller som hidtil, til de sidste 8 m som strikkes ret. Vend.
2. p: Strik vrang, og luk samtidig de første 4 m af, strik (1 vr, 1 dr vr) i hvert dobbeltomslag.
3. p: Strik ret, og luk samtidig de første 3 m af, tag ind til raglan som tidligere.
4. p: Strik vrang, og luk samtidig de første 3 m af, og tag ind til raglan på således:
**Strik til 2 m før M, 2 dr vr sm, flyt M, 2 vr sm**, gentag **-** pinden ud.
Fortsæt med indtagninger til raglan, og luk af ved halsen som beskrevet ovenfor. Strik i alt 16 p - der er nu 22 m tilbage.
Halskant: Skift til rundpind nr. 5½, og strik ret over de 22 m i nakken, strik 16 m op langs siden af halsudskæringen, strik ret over de 16 m midt foran, strik 16 m op langs den anden side = 70 m. Strik 3 cm rib (1 r, 1 vr). Luk af i rib.

Montering: Sy blusen sammen i siderne, og hæft enderne.

Design: Cewec

Du kan også strikke et lækkert, blødt sæt med hue og halstørklæde. Få opskriften her

Læs også