Sådan klæder du dig efter din kropstype
Mode

Shoppe-guide til æble-kropsformen: Sådan klæder du dig efter din figur

29. juni 2017
af Signe Scharf
Har du en kropsform som et æble, så se her, hvad du skal gå efter, når du shopper hverdags- eller festlige looks.

Æble-kropsformens kendetegn

Kan du gendkende nedenstående, har du nok en æble-figur:

  • Gennemsnitsbryster
  • Mave større end bryster
  • Ret flad bagdel
  • Slanke ben

 

Overordnede tips til æble-figuren:

Æblet er per definition rundt. Din form er blød og dejlig og er simpelthen så nem at forandre med det rigtige tøj. Brug tøjet til at fremhæve din krop de rigtige steder - f.eks. med kjoler og jakker med bindebånd i en høj talje. Overdele, der er skåret lige under brysterne skjuler maven, og fremhæver i stedet barmen. Draperinger og rynker på din overdel forvirrer øjet, og gør at dine (ellers dejlige) deller kommer til at ligne folder på tøjet. Du kan snyde dig til lidt ekstra længde ved at gå med lodrette striber frem for vandrette. Undgå helst bukser med høj talje og vælg i stedet et par med bred linning, som lukkes i siden, så der ikke dukker ekstra buler op på din mave. Gå efter bukser med vidde, som hverken strammer om mave, bagsdel eller lår. 

 

Inspiration til hverdagslooket

Hverdagslook til æblet

Stribet skjorte fra H&M+, 249 kr. (kan fås op til str. 54)  ·  Bukser fra Violeta, 299 kr. (kan fås op til str. L)  ·  Øreringe fra Rabinovich, 395 kr.  ·  Taske fra Zara, 399 kr.  ·  Sneakers fra Ganni, 1.999 kr.

 

Festlook til æblet

Kjole fra Boohoo, 150 kr. (kan fås op til str. 52)  ·  Halskæde fra Stine A, 950 kr.  ·  Øreringe fra Plissé Copenhagen, 500 kr.  ·  Stiletter fra Zign, 649 kr.  ·  Taske fra Topshop, 210 kr.

 

Læs også: 17 plus size modeller du bør følge på Instagram