Robert Pattinson
Stil

Robert Pattinson vækker opsigt til Dior-show: Klædt i nederdel

24. januar 2023
Af Benedikte Brix
Foto: KCS Presse / MEGA
En nederdel er normalt ikke noget, der kan vække synderlig opsigt på rød løber, men hvad nu, hvis den sidder på Robert Pattinson?

Både i 2020 og 2022 kom videnskabsmænd frem til, at Robert Pattinsons ansigt er så perfekt proportioneret, at han må være den smukkeste mand i verden.

Men hollywoodstjernen kan mere end det.

Udover at score hovedrollen i "The Batman" efter at være blevet kendt i "Twilight", har han nemlig også en helt særlig karisma.

Det kan man se på billederne af ham fra modeugen i Paris.

Robert Pattinson
Foto: KCS Presse / MEGA

Her deltog Robert Pattinson nemlig i Diors show, hvor herremoden for efterår og vinter 2023-2024 blev vist frem – og ifølge filmstjernen er det altså nederdele, der trender.

I hvert fald var Robert Pattinson iført en blå glimmernederdel til fotoshoot på den røde løber inden modeshowet, og den var et hit bedømt på både blitzregn og hans egen attitude.

Robert Pattinson
Foto: KCS Presse / MEGA

Artiklen blev første gang bragt på SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Læs også