https://imgix.femina.dk/media/0a991f8d08234d4c840c2be5b6547dee.jpg
Stil

Rå med feminint touch

14. juli 2009
af Kirsten Holst og Birgit Axelsen
Foto: Stig Lerche Hår: Palma/Xenia
Hege fik et mere råt og sexet look
Makeover
Makeover
Før:Efter:

Hege Paulsen

Alder: 37 år.
Bopæl: Refsnæsgade på Nørrebro.
Job & uddannelse: Uddannet i konflikthåndtering på universitet i Gøteborg samt videreuddannet i bl.a. terapi og selvudvikling.
Interesser: Friluftsliv, heste, kæresten, venner og rejser.
Stil: Mest klassisk.
Højde: 172 cm.
Vægt: 65 kilo.
Tøjstørrelse: 38-40.
Fremhæv: Mine skuldre, som er gode både med tøj på og kombineret med anderledes halsudskæringer. Mine ben, og gerne i lange leggings.

Friskt pust til krøllerne
Xenia fra Salon Palma lægger ud med at lysne håret et par toner i fine striber, hvorefter hun bruger toningsfarve i hele håret, så de nye nuancer falder flot og naturligt ind. Der klippes en bid af de slidte spidser, og godt ind i selve håret. Hege har længe arbejdet på at få lidt længere hår, og den nye klipning giver flot, harmonisk fylde og bedre struktur til krøllerne. Inden føntørring med diffuser kommer Xenia den plejende "Be Curly"-stylingcreme fra Aveda i hele håret for at fremhæve krøllerne og give ekstra glans. Der krammes til sidst lidt voks i håret, Defining Whip fra Aveda, en letvægter, som hverken tynger eller klistrer.

Feminin makeup
Huden gøres ensartet med foundation i naturlig matchende farve, suppleret med løst pudder. Laila fra Max Factor vælger sarte pasteller i lilla og blå til den feminine øjenmakeup. Lys syren-lilla skygge fordeles på hele øjenlåget og tones sammen med mørk lilla skygge, der lægges i yderste øjenkrog. Med blålig skygge tegnes et lille trekantsområde ved yderste parti på låget, og alt blendes godt sammen til et blødt, lækkert look. Sort kohl tegner vippekanterne op, og mørk blå skygge fordeles let ovenpå og tones ud. Vipperne indrammer øjenmakeuppen flot med sort mascara. Lidt rouge på kinderne giver feminin friskhed, og læberne tegnes let op og fyldes ud med sart hindbærpink læbestift.

Makeover
Makeover

3: Sølvkjolen til 700 kr. er draperet med et læderbælte til 400 kr., og de sorte leggings i bomuld/lycra koster 300 kr. Clutch-tasken i lak koster 600 kr., skoene 550 kr. og armbåndet med mininitter 200 kr. 4: Den grå lakjakke koster 1.500 kr., og den orange chiffonkjole 1.200 kr. Den skønne halskæde til 250 kr. binder farverne flot sammen.

Læs også