https://imgix.femina.dk/2021-04-15/rihanna.png
Stil

Otte ikoniske bh-øjeblikke, vi aldrig vil glemme

6. april 2021
af Stinne Kaasgaard
Foto: Patrick Schneider, Ritzau/Scanpix, Mega
Med. Uden. Diamantbesat eller kegleformet. Vi har samlet otte kendte kvinders ikoniske bh-øjeblikke.

Jayne Mansfield, 1957

Hollywood-skuespillerinden Jayne Mansfield (t.h.) var et af sin tids største sexsymboler, og særligt ét billede taget til en fest for den italienske skuespiller Sophia Loren i 1957 har skrevet sig ind i bh-historien.

Eller måske nærmere som et af det mest berømte billeder af en Hollywood-stjerne uden bh.

Jayne Mansfield bar en mere end almindelig nedringet satinkjole, som fik Sophia Loren til at sende et blik, hun siden har forklaret sådan:

”Jeg stirrede på hendes brystvorter, fordi jeg var bange for, at de ville falde ned på min tallerken.”

https://imgix.femina.dk/2021-04-06/jayne.jpg

Debbie Harry, 1970’erne

Blondie-forsangeren havde garderoben fyldt med punkrock og glam, herunder ikke mindst T-shirts med statements.

Hun havde naturligvis, årtiet taget i betragtning, ikke skyggen af en bh indenunder.

https://imgix.femina.dk/2021-04-06/deb.jpg

Madonna, 1990

Den spidse bh, som alle fra Marilyn Monroe til husmødre bar i 1950’erne, fik en sexet genoplivning i 1990.

Her tog Madonna på turnéen Blond Ambition iført en legendarisk torpedo-bh designet af Jean Paul Gaultier, mens hun med sange som ”Express Yourself” og ”Papa Don’t Preach” både med ord og optræden demonstrerede, at en formstøbt bh sagtens kunne gå hånd i hånd med kvindefrigørelse.

https://imgix.femina.dk/2021-04-06/madonna.jpg

Gisele Bündchen, 2000

Det er ingen hemmelighed, at lingeri gennem årene har været en lukrativ industri. Men særligt én bh står ud.

Der er naturligvis tale om The Red Hot Fantasy Bra båret af supermodellen Gisele Bündchen til Victoria Secret-showet i 2000 til den svimlende værdi af godt 92 millioner kroner.

Den var godt nok også lavet af 1.300 karat diamanter og thailandske rubiner.

https://imgix.femina.dk/2021-04-06/giselle.jpg

Janet Jackson, 2004

”Nipplegate” blev episoden kaldt.

Den kontroversielle episode, hvor Justin Timberlake ved et uheld rev bh-delen i Janet Jacksons kostume i stykker under pauseshowet til det berømte Super Bowl, så sangerindens bryst var blottet i et meget langt sekund.

Episoden, som er blevet kaldt en af de største skandaler i amerikansk musikhistorie, var nær ved at ødelægge Janet Jacksons karriere, mens den ingen konsekvenser fik for Justin Timberlake.

Han undskyldte i februar 2021 offentligt for sit ansvar for episoden på Instagram.

https://imgix.femina.dk/2021-04-06/janet-jackson.jpg

Rihanna, 2014

Fra 2010’erne og frem begyndte flere og flere celebrities at optræde offentligt uden bh.

Rihanna tog den skridtet længere og mødte op til CFDA Fashion Awards i en fuldstændig transparent kjole, som afslørede sangerindens bh-fri look.

https://imgix.femina.dk/2021-04-06/rihanna.jpg

Katie Holmes, 2019

De færreste havde nok forudset, at en beige striksweater og en matchende bh, endda også i strik, kunne udløse så meget virak.

Men det gjorde det, da skuespiller Katie Holmes viste sig i det look i august 2019.

Ikke desto mindre blev både den pågældende sweater og bh udsolgt på rekordtid, efter billedet kom frem.

https://imgix.femina.dk/2021-04-06/mega489849_019.jpg

Lizzo, 2021

Sangerinden og kropsaktivisten Lizzo nægter at lade sig sætte i bås og viser sig derfor gerne så vel i korsage og blonde-bh som sports-bh og bodystockings — og ofte helt uden nogen som helst holder til brysterne.

https://imgix.femina.dk/2021-04-06/20210120-145057-2_4mb.jpg

Læs også