Makeover
Stil

Makeover: Trendy detaljer gør hele forskellen

18. oktober 2017
af Birgit Axelsen &Kirsten Holst
Foto: Nellie Møberg. Hår: Stender på Strøget/Altina. Makeup: bareMinerals/Jessica. Tøj: Mildh Press.
Camilla på 27 år er bygningskonstruktør, og hendes påklædning på jobbet varierer meget. Derfor har hun til feminas makeover brug for inspiration til en trendy stil med fine detaljer, der kan styles op og ned, alt efter om hun skal på byggepladsen eller til møde.

Camilla fik en makeover med femina

Hvem: Camilla Nissen, 27 år og fra København.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 36/164/60.

Stil: Afslappet og praktisk på job, gerne feminin i nederdel og kjoler i fritiden.

Fritid: Badminton, fitness, løbeture, familie og venner.

Uddannelse og job: Bygningskonstruktør.

3 gode tip

1. Shop tøj, du kan bruge på mange måder og til forskellige slags sko. Så bliver din stil nem at style op og ned.

2. Tænk i at få små detaljer med ind i din stil, som kan gøre dit look varieret og til dit eget.

3. Tætte halsudskæringer og tilknappede skjorter og bluser klæder dig og giver dig kant.

LÆS OGSÅ: Makeover: Ny inspiration til jobgarderoben

Makeupråd fra bareMinerals

Jessica fra bareMinerals introducerer Camilla for mineralsk foundationpudder, der ”smelter” ind i huden og skaber et lækkert naturligt skær. Øjenmakeuppen er let at lægge på de flotte øjenlåg, hvor blid nude skygge fordeles på hele låget og op mod brynet. Camillas blå øjne kommer i fokus med mørk sand-beige skygge i globelinjen og på yderste del af låget. Langs øverste vippekanter tegner Jessica med en blød kobberbrun eyeliner. Mascara på Camillas lange vipper samler den lette og naturlige makeup. Ansigtet får smuk glød med bronze-rosa solskinspudder med diskret shimmer, og de høje kindben bliver fremhævet med rabarber-rosa blush. Til sidst får læberne koralrosa gloss.

De 3 bedste fra bareMinerals

1. Skab et lækkert naturligt look med den silkebløde mineralske pudder Original Foundation i farven Fair Ivory 02, der fordeles perfekt med en børste, 299 kr.

2. Giv øjnene ekstra fokus med flot bronzefarvet eyeliner langs øverste vippekanter. Lasting Line Long-Wearing eyeliner i eternal bronze, 249 kr.

3. Mindsk fine linjer med True Oasis Oil-free Replenishing Gel Cream, der med et boost af naturlige ingredienser også kommer tørhed og fugtmangel til livs. 50 g, 399 kr.

Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du kommer i betragtning

Frisør Stender anbefaler

Camilla har et meget fint hår, der aldrig har været farvet. Altina fra Stender foreslår en kortere klipning, der giver håret mere fylde, og at give mere spil til håret ved at supplere med lysere farvetoner. Den nederste del af håret mod spidserne holdes mørkere for at få håret til at syne mere fyldigt. Håret styles fyldigt over en stor rundbørste med støttende stylingskum, der også tilfører det enkelte hårstrå mere substans. Den dybe sideskilning giver frisuren karakter og stil og fremhæver den flotte klipning.

Frisørens tip

Et super stylingtip til det fine hår er at anvende et krepjern i håret indenunder for at tilføre volumen. Husk at lade det yderste være glat, så de kreppede partier er skjulte, men blot tilfører fylde.

Adresseliste

Nümph, tlf. 7631 4300, www.numph.dk

Freequent, tlf.70701119

cph-muse.com

Notabene, tlf. 3313 3813

Depeche , tlf. 7022 9889, www.depeche.eu

Pilgrim, tlf. 6333 3333, www.pilgrim.dk

Black Lily, tlf. 8749 3949, www.blacklilly.dk

Sneaky Fox,tlf.3254 5515, www.sneakyfox.dk

Pulz Jeans, tlf. 7698 1153

Noa Noa, tlf. 3699 3000, www.noanoa.dk

Vila, tlf. 9942 3200, www.bestseller.com

Stender på Strøget, Østergade 53, 1100 København K. tlf. 3313 3318.

Kérastase, tlf. 4324 6484.

BareMinerals, tlf. 3326 0333.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også