Mode

Makeover: Stor barm og smalle hofter

af Eva Helmbæk 10. juni 2014
Foto: Nellie Møberg
Få harmoni i figuren med materialer, der falder blødt om barmen og en buksedragt, der også er cool nok til fest. Se hvordan Karina fik det bedste frem i sin figur og fik skruet op for sommerstemningen
Navn: Karina Louisa Segnitz Due. Alder: 43 år. Bopæl: Fyn. Job & uddannelse: Uddannet lægesekretær, arbejder nu i tøjbutik.  Interesser: Zumba, motionsløb, rejser og fester. Stil: Praktisk. Højde: 167 cm. Vægt: Ca. 63 kg. Tøjstørrelse: 40 foroven og 38 forneden. Karina skal fremhæve: Sine smukke øjne og feminine udstråling.   Fra slidte lokker til gylden page Karinas fine hår er meget slidt og trænger til en klipning. Lene fra Atmosphair lægger først en masse striber i varme gyldne farver, som er smukke til Karinas grøn-brune øjne. Håret klippes i en feminin frisure med en fast kant for at få det til at syne kraftigt. Et skråt pandehår indrammer Karinas ansigt. Brynene bliver farvet for at give karakter til ansigtet. Det holder ca. 2-3 uger.   Frisøren anbefaler Med fint og lettere slidt hår som Karinas kan hårpudder give hold, og det er også godt med en fugtgivende kur hver tredje uge.    SE FLERE FLOTTE FORVANDLINGER HER   Råd fra camilla fra Nilens Jord Karina bruger kun lidt mascara og solskinspudder til hverdag. Camilla fra Nilens jord starter med at lægge en plejende og udglattende primer før foundation, concealer duppes på ujævnheder i ansigtet, og blush lægges på det højeste punkt på kindbenet for at give glød. Lys pudder, sart rosa og gråblå nuancer er flotte til Karinas grøn-brune øjne. Den lyse lægges på inderste øjenlåg for at åbne op, rosa på midten af øjenlåget og den mørke gråblå langs vippekanten og yderkanten, det giver et flot løft til øjnene. Eyeliner langs vippekanten indrammer øjet og giver et intenst look. Masser af sort mascara på vipperne og på læberne fuldender lipgloss-looket.    De 5 bedste til Karina fra Nilens jord 1. Face Cream Vitamin Complex giver masser af fugt, bruges morgen og aften. 240 kr. 2. Natural Mineral Powder er ideel til alle hudtyper. 245 kr. 3. Eyeliner Black indrammer øjet. 75 kr. 4. Foundation Perfection Look i nr. 581 & 583. Brug to farver for at opnå den rigtige farve til din hudtone. 210 kr. pr. stk. 5. Lipgloss nr. 746 giver fugt og glans til læberne. 115 kr.   Adresser Hår: Salon Atmosphair, Kompagnistræde 7, Kbh. K, tlf. 3393 7376. Makeup: Nilens jord, tlf. 4495 8000. Tøj, sko & tilbehør fra H&M, tlf. 7010 2331, Nome, tlf. 7022 1545, Masai, tlf. 3332 2333, See U Soon, tlf. 2144 1007, Blue Sportswear, tlf. 2060 8699, Marie-Sixtine, tlf. 2144 1007, Occupied, tlf. 9660 0700, Sanne Nordahn, tlf. 2640 5325, Skagen Denmark, tlf. 4588 3460, Profil Optik, tlf. 3688 8680, Dixie, tlf. 7565 9649, Tommy Hilfiger, tlf. 7022 1545, Vadum, tlf. 7734 0499, Minka Toeth, tlf. 2712 7090, Gina Tricot, ginatricot.com, Candice Cooper, tlf. 3916 1866, Gat Rimon, tlf. 2144 1007, Virginie Castaway, virginiecastaway.com, Troldekugler, tlf. 3331 0210, Fossil, tlf. 458 83460, og Schering, tlf. 6015 8505. Ingen af de nævnte firmaer kan garantere, at det anvendte stadig findes i butikkerne.