Makeover
Mode

Makeover: Få en lækker efterårsstil

af Birgit Axelsen & Kirsten Holst 18. september 2017
Foto: Nellie Møberg. Hår: Gun-Britt/Hanna. Makeup: Lancôme/Karina. Tøj: Mildh
Christine kommer ofte til at købe det samme tøj og vil derfor gerne udfordres. Stylist Birgit Axelsen råder hende til at tænke lidt mere i forskellig styling og udnytte efterårets smukke farver og materialer.

Christine fik en makeover med femina

Hvem: Christine Batsberg, 36 år og fra Vester Hassing.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 36-38/171/63.

Stil: Jeans, trøje, T-shirt/skjorte og sneakers.

Børn: To drenge på 10 og 12 år.

Fritid: Dyrker en del motion, bl.a. løb og cykling.

Job: Kursusassistent på Aalborg Universitetshospital.

3 gode tip

1. Der skal snit og figur ind i din garderobe, så du bruger tøjet til at fremhæve, hhv. skjule. Du kan også sagtens få figur på tøjet og bibeholde det casual udtryk.

2. Husk at markere taljen, så du får længere ben.

3. Sneakers er fedt – men prøv at udfordre dig selv med sæsonens andre musthave-sko, det er den nemmeste måde at opdatere garderoben på.

 

LÆS OGSÅ: Makeover: Ny inspiration til jobgarderoben

Makeup-råd fra Lanôme 

Christine har en fin, spændstig hud, som dog har fået en del pigmentpletter pga. hormonelle forandringer under hendes graviditeter. Karina fra Lancôme starter med at give fugtgivende serum, inden hun lægger en plejende og beskyttende dagcreme. Til sidst giver foundation huden en naturlig, ensartet farvetone. På øjnene lægger Karina en farve i pudderpastel i inderste øjenkrog, en sølvgrøn farve yderst og en armybrun i globelinjen, som fremhæver Christines brune øjne. Karina highlighter med en mat rosa-nude, cremet highlighter-pen, der transformeres til silkemat pudder, når den fordeles. Christines flotte bryn tegnes op, inden vippeforlængende mascara giver øjenmakeuppen en elegant afrunding. Kinderne får let varme fra rosa blush, og læberne bliver fremhævet med lys blommebrun læbestift.

Makeup-tip

Skab energi i ansigtet med highlighter under øjne og bryn samt ved inderste øjenkrog. Sammen med mascara får du en enkel og naturlig makeup.

 

De 3 bedste fra Lancôme

1. Få optimal dækkevne til pigmentpletter og farveforskelle med Teint Idôle Foundation, der også er yderst holdbar.

2. Til den hurtige, enkle øjenmakeup er Ombre Hypnôse Stylo i farven Erika F (blid sølvgrøn) helt optimal til alle øjenfarver. Den bløde skyggepen kan anvendes som eyeliner eller skygge og tones let ud for et soft resultat.

3. Highlight under brynene og i inderste øjenkrog med Monsieur Big Brow Highlighter for at få et flot og friskt look.

 

Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du kommer i betragtning

Frisør Gun-Britt Coiffure anbefaler

Christine har et godt hår med rester af en hjemmefarvning. Hanna fra Gun-Britt Coiffure foreslår en mørk toningsfarve, som vil bevare det naturlige farvespil og tilføre mere glans til Christines hår. Håret klippes i en kort page med skarpe kanter og får bevægelighed fra en let graduering. Christine vil gerne have pandehåret længere, så det rettes bare let til. Håret bliver stylet fyldigt over en rundbørste, og Hanna giver Christines spidser lidt bevægelse med et stylingjern. Til sidst bliver frisuren støttet af en god stylingspray.

Frisørens tip

Udnyt dit hårs gode kvaliteter og støt fylden med gode produkter. Hold håret relativt kort og velklippet, så får du det mest optimale resultat.

Christine før. 

Christine efter.

Luksus-hverdag

Ruskindsjakke fra Black Lily til 2.500 kr., sweatshirt med striber fra Garcia til 400 kr., trackpants fra Pulz til 700 kr., loafers fra Notabene til 2.595 kr., taske fra Depeche til 900 kr.

Tip

Sættet har mange detaljer, men det får ro, stil og sammenhæng, når jakken og skoene matcher i farven.

Frakken til det hele

Frakke fra Noa Noa til 2.300 kr., skjorte fra Garcia til 400 kr., jeans fra CPH Muse til 900 kr., øreringe fra Pernille Corydon til 550 kr., taske fra Depeche til 900 kr., støvler fra Black Lily til 1.200 kr

Delikate nuancer og materialer

Jakke fra Noa Noa til 1.800 kr., skjorte med plissé fra Noa Noa til 700 kr., ruskindsnederdel fra Ilse Jacobsen til 2.100 kr., øreringe fra Pernille Corydon til 600 kr., ringe fra Pernille Corydon til 400 kr. pr. stk., taske fra Depeche til 900 kr., strømpebukser fra Sneaky Fox til 120 kr., støvletter fra Notabene til 2.195 kr.

Mix materialer 

Jakke fra Pulz til 1.000 kr., tørklæde fra McVerdi til 500 kr., bluse fra Noa Noa til 500 kr., bukser fra Project AJ117 til 1.300 kr., reringe fra Pernille Corydon til 550 kr., clutch fra Depeche til 600 kr., støvletter fra Notabene til 2.195 kr.

Tip

Brug bukserne med vidde til både stiletter og sneakers og style dem op og ned til både hverdag og fest.

Adresseliste

Black Lily, tlf. 8749 3949, www. blacklilly.dk

Garcia Jeans, tlf. 3336 1513.

Pulz Jeans, tlf. 7698 1153.

Notabene, tlf. 3313 3813.

Depeche, tlf. 7022 9889, www.depeche.eu

McVerdi, McVerdi.dk, tlf.7020 4540.

Noa Noa, tlf. 3699 3000, www.noanoa.dk

AJ.117 Project, tlf. 7022 4770.

CPH Muse, tlf. 32112711.

Pernille Corydon, tlf. 7475 0880, tlf. 2475 0880.

Black Lily, tlf. 8749 3949, www. blacklilly.dk

ILSE JACOBSEN, tlf. 4970 4176, www.ilsejacobsen.dk

Sneaky Fox, tlf. 3254 5515, www.sneakyfox.dk