Bh til bar ryg
DIY

Kristina har det perfekte bh-trick, hvis du vil have bar ryg

13. april 2022
Af Linus Brännström
Foto: Ritzau Scanpix, Kristina Kacheeva/TikTok
Det kan være svært af finde en behagelig bh til bluser eller kjoler med bar ryg. Med dette trick er det muligt at lave din egen ved at genbruge en bh, der i forvejen passer – og det tager kun få minutter.

Til en kjole eller bluse med bar ryg, kan det være svært at finde en god bh, der passer og giver støtte.

Du har måske også været på jagt uden at finde den helt rigtige?

Men med dette trick kan du genbruge en gammel bh, der passer og er behagelig, og forvandle den til en bh med bar ryg.

TikTok- og Instagram-influencer Kristina Kecheeva deler på sine profiler forskellige modehacks, og hvordan hun styler sit tøj.

Hun blev også træt af bh'erne til bar ryg, der ikke sad rigtigt og fandt derfor på sin egen løsning.

I en TikTok-video deler hun, hvordan du selv kan klippe i en gammel bh, så den passer til tøj med bar ryg.

Videoen er blevet usædvanligt populær og har i øjeblikket over 11 millioner visninger.

Sådan gør hun:

1. Klip bagstykket af ​​på din bh

Kristina Kacheeva tager blot en saks og klipper bagstykket af på ​​begge sider af bh'en. Hun tager derefter skulderstroppen af det afklippede bagstykke.

Bh-tips bh til bar ryg

2. Fastgør skulderstroppen

Derefter tager Kristina Kecheeva den del af skulderstroppen, der tidligere var fastgjort til bagstykket af bh'en, og sætter den fast i kanten af bh’en.

Du kan sy eller lime den på. På den måde dannes en løkke på hver side.

Bh-tips bh til bar ryg

3. Færdig!

Nu har du en bh med fuld støtte, der sættes over dine skuldre, så ryggen holdes helt bar.

Det eneste, der er tilbage at gøre, er at tage kjolen med bar ryg på.

Bh-tips bh til bar ryg

Sådan fungerer det: Se Kristinas Kecheevas TikTok-video

Artiklen blev første gang publiceret på femina.se.

Læs også