https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mode/makeover/2013/01/1304-stilboost-henny/1304-ny-kvinde-foer-copy-2.jpg
Stil

Hennas indre fashionista kom frem

26. januar 2013
af Birgit Axelsen og Kirsten Holst
Foto: Sus Bojesen Rosenqvist
Henna er en kreativ pige, hun fotograferer og interesserer sig meget for mode – alligevel ender hun tit bare i gamacher og en lang bluse. Henna skal prøve sig selv noget mere af og vælge tøj og frisure, der fremhæver hendes stærke udstråling. Gamacherne skal skiftes ud med lækre stretchjeans med detaljer eller baggy bukser, og Henna skal bare udnytte, at hun har figuren til det hele


https://imgix.femina.dk/legacy/media/d9ea352b98ac4735a239dce53f0dee7c.jpg

Henna efter

NAVN: Henna Salim
ALDER: 38 år
BOPÆL: København
JOB & UDDANNELSE: Kontoruddannet, arbejder i online-servicevirksomhed. I fritiden laver Henna portræt- og bryllupsfoto
MIN STIL: Elsker mode og kan godt lide den rå stil
HØJDE: 174 cm.
VÆGT: 73 kilo.
TØJSTØRRELSE: 40 - 42
HENNAS PROBLEM: Er i tvivl om, hvilke farver og faconer der passer hende.

Det brugte vi fra Shiseido:
Refreshing Cleansing Water, 150 ml, 215 kr., Hydro-Nourishing Softener, 150 ml, 295 kr., Day Moisture Protection Enriched, 50 ml, 410 kr., Urban Environment, 50 ml, 280 kr., Concealer/Light/Medium, 235 kr., Radient Lifting Foundation/160, 130 ml, 385 kr., Blush/302 TeaRose, 295 kr., Eye Colour Trio/804 Opera, 325 kr., Mascara/901 Black, 215 kr., og Lip Lacquer Rouge/306, 210 kr.

Råd fra Tina fra Shiseido:
Henna har en ret tør hud, der trænger til fugt og næring. Tina foreslår Henna at vælge produkter med solfaktor, så huden er beskyttet året rundt. De mørke områder ved øjnene dæmpes med lys concealer, inden lysreflekterende foundation arbejdes ind i huden med pensel og afsluttes med matterende pudder. Øjenmakeuppen består af armygrøn skygge i globelinjen, lyseblå skygge midt på øjet for at åbne, og en lys sart beige i inderste øjenkrog. Henna har meget flotte øjenvipper, der får et ekstra boost med den sorte volumenmascara. Læberne forkæles med den nye Shiseido Laque Rouge-læbestift, der IKKE vandrer ud over læbekanten og giver en flot "lakeret" overflade

Korte lokker med kant og personlighed
Hennas lange hår er sundt, har let fald og svagt rødligt skær fra hjemmefarvning. Susanne fra Terkelsen Intercoiffure foreslår en frisure, der giver Henna mere karakter, og med kortere hår får Henna flere styling-muligheder. Håret indfarves i varm gylden, rødlig nuance, der giver flot helhed og blankt skær, der fremhæves ved styling med glattejern. Klipningen gør det muligt at vende skilningen til begge sider, og håret kan krammes op med mousse for at udnytte det naturlige fald.

Frisøren anbefaler
Forkæl det farvede hår med gode plejeprodukter, så det holder sig blankt. Glattejern fremhæver hårfarve og blankhed, men håret skal beskyttes med styling.

Se flere forvandlinger her

3 GODE TIP


1. Spring ud i de nye baggy bukser

2. Brug pencilskirts i knælængde.

3. Bådudskæring giver flot fokus på hals

ADRESSELISTE
Hår: Terkelsen Intercoiffure, tlf. 3542 0972, Østerbrogade 112, Kbh. Ø, frisorterkelsen.dk; Kérastase, tlf. 4324 6484.
Makeup: Shiseido/Sæther, tlf. 4439 0990.
Tøj, sko og tilbehør fra Mille K, mille-k.dk, som ikke kan garantere, at det anvendte stadig findes i butikken.

Læs også