Mode

Ballerina forever

af Elsebeth Mouritzen, Christine Sonne-Schmidt og Maria Rye Vangsted 28. marts 2011
Foto: Martin Tanggaard m.fl
Du har måske allerede sæsonens populæreste sko i din garderobe. Selv om de har haft konkurrence fra klipklappere og kilehæle, stiletter og plateausåler op gennem tiden, er de flade ballerinasko mere populære end nogensinde.

Tips• Alle sko, selv de flade, er mere flatterende for foden med bare antydningen af (firkantet) hæl.• Har du korte ben, skal dine ballerinaer helst have hæl, og hudfarvet læder vil få benene til at se længere ud.• Har du lange ben og store fødder, så undgå spidse og udringede ballerinaer, og gå efter rund eller firkantet snude.• Smalle bukser egner sig bedst til ballerinasko - stumpede ved anklen eller lange, let rynkede som f.eks. skinny jeans (skoene forsvinder under vide bukser).• Der er delte meninger om ballerinasko til kjole og nederdel - de fleste er enige om enten helt langt eller helt kort (til knæet kan nemt få benene til at se "tunge" ud).• Glem hudfarvede nylonstrømper, de passer bare ikke til - sorte kan gå an. Måske en lille tynd sok, når ballerinaskoen bruges til bukser.