Mode

Anja blev mere feminin

af Marianne Winther og Birgit Axelsen 6. november 2012
Foto: Sus Bojesen Rosenqvist
Anja skal fremhæve sin talje

Anja før

NAVN: Anja Kristensen.ALDER: 33 år.BOPÆL: Lahnsgade i Odense.BØRN: 2 børn, Tue på 3 år og Rebecca på 1 år.UDDANNELSE & JOB: Uddannet pædagog.HOBBY: Aerobic en gang om ugen, og så læser jeg en del.MIN STIL: Lidt tilfældig, lidt for mange impulskøb.HØJDE: 160 cm.VÆGT: 61 kg.TØJSTØRRELSE: 36 oppe og 38 nede.JEG SKAL FREMHÆVE: Min talje.

DENIMKJOLEDen sporty kjole koster 699 kr. og den hvide T-shirt 169 kr. Inderst et par sorte leggings til 169 kr. Det lange tørklæde koster 199 kr. og de sorte støvletter 499 kr. Alt fra Esprit. Den sorte taske samler sættet rigtig flot; den koster 1.399 kr. fra Octopus. Brillerne er fra Tom Ford til 3.095 kr.

DIP-DYESilketoppen koster 699 kr., og den vamsede strik fås til 599 kr. Inderst et par jeans til 699 kr. Armbåndet er fra Octopus til 299 kr.

DOBBELTRADETMaterialet er bomuld, og alle detaljerne er i top. Jakken koster 699 kr., jeansene 599 kr., og de grå laksko fås til 399 kr. Patchworktasken er fra Octopus til 1.299 kr., og de orange briller er fra Poul Stig til 2.500 kr.

3 GODE TIPSUndgå sort - det er for hårdt til din hud og dit hår.· Støvletter er meget bedre til dig end lange støvler, dine ben syner længere.· Brug overdele med bælter eller nogle, der er figursyede.

FACON OG KANT PÅ HÅRETAnjas hår er tyndet så meget, at det ligner fint hår, men Anjas hår er temmelig kraftigt, og det vil Nina fra Chez Elaine klippe lidt klassisk, så det bevarer tykkelsen. Nakken bliver kort med en fin, blød runding, resten af håret bliver klippet ind i etager, så der kommer lidt facon og kant.Lyse striber lægges ind i håret; de er klare i farven og giver et flot spil. Derefter bliver der lagt en rød transparent farve i hele håret, der giver varme og ekstra glød til Anjas lyse teint med fregner.Håret bliver vasket i oliven-ekstrakt-shampo og behandles med balsam uden parfume og parabener. Geléglaze kommes i det våde hår for at give fylde og hold, og håret fingertørres.Til sidst bruges et stylingjern til at glatte og give glans.

MAKEUPAnja får en naturlig foundation fra Chanel, der bliver fordelt i hele ansigtet. En concealer bliver lagt under øjnene for at dække mørke rande og skygger, løst pudder bliver lagt i et tyndt lag som finish. Bronze øjenskygge fordeles på øjenlåget op til globelinjen, lys skygge lægges under øjenbrynet, og brynene tegnes op med en brun blyant. Til sidst bruges en sort mascara, der både curler og giver ekstra volumen. Highlighter, der giver shine, kommes på de øverste kindben og derefter blush under og på kindbenene, giver et frisk look. Munden tegnes let op, og så lægges en gloss med et rosa skær. Til sidst bruges en smule solpudder i ansigt og på hals og på dekolletagen.