Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Stil

Amy Winehouse bar en grøn kjole til sin sidste koncert. Nu er den solgt for millionbeløb

8. november 2021
af Se og Hør
Foto: Mega, Brooke Nipar/Photoshot/Ritzau Scanpix
Kjolen, som Amy Winehouse bar til sin sidste koncert, er blevet solgt på auktion for halvanden million kroner.

I videoen ovenfor kan du se kjolen blive solgt på auktion.

Denne artikel blev oprindelig bragt på Se og Hør.

Auktionarius har slået med hammeren for sidste gang i auktionen af den afdøde sangerinde Amy Winehouses tidligere ejendele.

Det største salg blev den kjole, som sangerinden bar under den sidste koncert, inden hun døde i en alder af 27 år.

Kjolen gik for 243.200 dollar. Det svarer til 1,57 millioner kroner, skriver Ritzau ifølge Se og Hør.

Amy Winehouse kjole
Den grønne mini-kjole er designet af Winehouses egen stylist, Naomi Perry.

Det viser tal fra auktionshuset Julien's.

Faktisk må det siges at være gået godt for auktionshuset, der inden auktionen ifølge nyhedsbureauet Reuters forventede, at alle tingene på auktionen ville indbringe cirka to millioner dollar - tilsvarende knap 13 millioner kroner.

Amy Winehouse
Amy Winehouse var iført den grønne kjole til en koncert i Beograd i 2011.

For auktionen endte med at indbringe mere end det dobbelte. I alt 4,1 million dollar blev der betalt for den britiske sangerindes gamle ting og sager.

Det svarer til 26,5 millioner kroner.

Den næstdyreste genstand på auktionen blev en hjerteformet taske, som sangerinden bar til prisuddelingen Brit Awards i 2007.

Tasken indbragte 204.800 dollar, tilsvarende cirka 1,3 millioner kroner. Det er mere end det tidobbelte af, hvad auktionshuset havde forventet, at tasken ville blive solgt for.

Det var især sangerindes gamle tøj, der blev de store salg på auktionen.

I alt ni kjoler blev solgt for mere end 50.000 dollar stykket.

Blandt auktionsgenstandene var der ellers også gamle tegninger, som hun havde lavet. Der var også bøger iblandt.

Amy Winehouse døde i 2011 i en alder af 27 år. Hun blev fundet død som følge af alkoholforgiftning.

Læs også