https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/04/14/mary-stylist/m-stylist612x325.jpg
Stil

Marys stylist: Det fortæller dit tøj om dig

5. april 2013
af Nadia Louise Kristensen, SØNDAG
Stylist Anja Camille Alajdi giver her sit bud på, hvad du fortæller dine omgivelser med dit tøj

Anja Camille Alajdi er kendt som kronprinsesse Marys personlige assistent og stylist, og hvis der er nogen der høster roser rundt om i verden for sin stil, så er det kronprinsesse Mary.

Og hvordan man klæder sig har faktisk en betydning for, hvilket signal man sender til sine omgivelser.

Her får du Anja Camille Alajdis bud på, hvad du egentlig fortæller dig selv og dine omgivelser med i dit tøj, og hvordan du viser dig selv kærlighed med dit ydre.

Mary har gennemgået en fantastisk forvandling. Under artiklen har vi samlet 36 fantastiske billeder af Mary, billeder fra de mange fester og arrangementer hun deltager i sammen med resten af kongefamilien.

Hvordan fortæller du dig selv, at du elsker dig selv med tøj?

- Det gør du ved at tage stilling til, hvad der klæder dig. Alt er moderne på en eller anden måde, så det handler om at lære dig selv at kende i forhold til, hvad der klæder dig. Brug noget krudt på at se, hvilke fordele du har og fremhæv dem. Hvis du ikke selv kan, så få en veninde til at hjælpe dig. Det at have god stil handler mere om, hvad der klæder dig, end om at være moderne.

LÆS MERE: Det inderste lag - altså dit undertøj - er vigtigt for, hvordan det yderste lag tager sig ud. Her får du hjælp til at finde den helt rigtige bh.

Hvorfor betyder det noget, hvad vi har på?

- Om man vil det eller ej, betyder det noget. Tag for eksempel nyhedsoplæseren med slipset, der sidder forkert. Der er ingen, der hører, hvad han siger. Det kan godt lyde overfladisk, at det betyder noget, hvad vi har på. Men det stikker dybere. Det signalerer, at man tænker på sig selv, gør sig umage og går op i, at man ser godt ud til den fest, man for eksempel skal til. Du signalerer noget med det, du har på. Tøj er et værktøj. Hvis du går i hullet tøj eller tøj, der er for småt eller stort, udstråler det ligegyldighed.

Hvad oplever du, det gør for kvinder, når de får tøj på, der virkelig klæder dem?

- De bliver to centimeter højere, retter ryggen og føler sig mere tilpas. Ubevidst optræder man bedre, når man for eksempel er på job eller er sammen med andre mennesker, når man har gjort lidt ud af det. Det løfter ens selvtillid. Den fornemmelse man får indeni af det tøj, man har på, det har en effekt på, hvordan man har det, og hvordan man optræder.

LÆS MERE: Er du høj eller lav? Her får du simple tips til, hvordan du klæder dig, så du får mest ud af din højde

Hvad er dine bedste tips til at få et klædeskab, der siger: »Jeg elsker mig selv«?

- Brug en halv dag på at rydde op. Prøv alt dit tøj. Alt hvad der er huller i eller mangler knapper, skal du have lavet eller smide ud. Se dig selv i spejlet. Behold det tøj, som får dig til at smile, og som du føler dig lækker i. Hvis du er i tvivl, så er der god chance for, at det ikke er tøj, du skal beholde. Så kan du også bedre med god samvittighed over nogle måneder eller et år supplere dit klædeskab med ting, der klæder dig og gør dig glad. Hvis du har svært ved at se, hvad der klæder dig - og mærke, hvad du føler dig tilpas i - kan du få hjælp af en veninde, som er god til at se dig fra den gode side - eller en anden kyndig person.

Kronprinsesse Mary - se hendes mange smukke kjoler

Læs også