https://imgix.femina.dk/media/debe3db7b6d94d98aab080e8a20f797d.jpg
Skønhed

Ole Henriksen sælger sit firma

8. februar 2011
af Anders Graverholt Nielsen, Alive.dk
Foto: All Over Press
Ole Henriksen sælger sit kosmetikfirma til Christian Dior for hemmeligt millionbeløb.

Hele Danmarks grinebidder og humørspreder nr. ét, skønhedsekspert Ole Henriksen, gjorde i sidste uge sit livs handel.

Den selvgjorte Hollywood-favorit har solgt sit Los Angeles-baserede kosmetikfirma til verdens største skønhedsgigant LVMH, Moet Hennessy Louis Vuitton, skriver avisen B.T.

Et ukendt millionbeløb
Prisen for Henriksens livsværk vil han ikke ud med, men beløbeligt er af en anseelig størrelse.

- Jeg kan ikke sætte noget tal på, men man sælger jo ikke for at blive fattigere, ha ha, siger Henriksen til B.T. og henviser til en klausul i kontrakten, der afholder ham fra at afsløre konkrete tal fra aftalen, der faldt endeligt på plads 31. januar.

Råbte og skreg tværs over Atlanten
Det har afkrævet den lille Ole fra Nibe og hans livspartner Lawrence mange års blod, sved og tårer at nå frem til aftalen med luksus-konglomeratet, og selvom Ole var på besøg i Danmark, mens Lawrence opholdt sig i deres fælles hjem i LA, så blev successen fejret med manér.

- Vi råbte og skreg i telefonen. Det var så fantastisk. Og i lørdags var vi så ude på restaurant her i Los Angeles for at fejre rigtigt, siger Ole Henriksen.

Ingen svær beslutning
Ole Henriksen afviser pure, at det en svær beslutning at sælge sit hjerteblod i form af det firma, han startede op ene mand for 25 år siden ved at mikse skønhedsprodukter på køkkenbordet.

- Nej, slet ikke. Jeg fortsætter stadig som kreativ leder. Min indflydelse er den samme. Og nu kan jeg blot koncentrere mig 100 procent om den kreative del af jobbet, siger Ole Henriksen.

Læs også