Makeup

Hårfri stranddage

af Marlene Kronborg 2. maj 2011
Foto: Martin Tanggaard m.fl.
Inden du går på stranden eller hopper i den fine sommerkjole, så kom uønsket hårvækst til livs med nogle af de nye spændende produkter, vi har fundet til dig

 

Dine hår har forskellige gro-faser, så du vil ikke få dem alle med første gang ved voksning eller epilering. Du vil derfor opleve at skulle gøre det lidt oftere i starten, f.eks. hver anden uge. Det udligner sig lidt efter lidt, og så kan du være hårfri i flere uger.

Hårfri stranddage

Slut med at brænde dig på for varm voks med den nye Veet Delightful Gel Wax , 250 ml, der med den medfølgende indikator fortæller dig, om voksen er for varm eller kold. Så nu kan du få det bedste resultat med det samme. Pris 110 kr.
Du kan også hæmme hårvæksten med lysimpulser ved brug af Philips’ Lumea IPL-hårfjerningssystem . Den lys-baserede teknologi stimulerer hårroden til at gå i hvile, og det nuværende falder af. Pris 4.499 kr.
Med disse Easy Grip Wax Strips fra Veet kan hjemme-voksning gøres rigtig hurtigt. Varm dem blot op i hænderne eller med en hårtørrer, og placér dem på benene. Kan bruges flere gange. 20 strips, 100 kr. Fås både til normal og tør hud.
Hold styr på bikinilinjen med den nye Venus Bikini Trimmer, der med sin specielt designede kam gør trimningen let og sikker. Pris 50 kr.
En gammel kending er hårfjerningscremen . Med behandlingen fra Hanne Bang Cosmetics får du en to-trins-behandling. Første trin består af cremen, der opløser hårvæksten på huden. Andet trin er en kølende og beroligende gel, der genopretter hudens pH-værdi. 150 ml, 55 kr.
Som noget nyt kan du nu tage din epilator med i bad. Med Brauns Silk-épil 7 Dual Epilator med Venus-tek-nologi kan du epilere i badet – altså fjerne hår helt fra roden, og det, der er for kort til at komme med, bliver efterfølgende taget af et barberblad. Der er også lys i, så du ikke kommer til at springe noget over. Efter ba­-d­et har du de dejligste glatte sommerben.
Et alternativ til kemisk behandling kan være slibepapir med aloe vera fra Hanne Bang Cosmetics. Papiret bruges på tør hud i cirkulerende bevægelser. Har også en let exfolierende effekt på huden. 3 ark til benene koster 39 kr