Makeup

Er du til unikke smykker?

af Malene Fich Weischer 23. oktober 2012
foto: PR
Har du også hang til det unikke og til tider også lidt særprægede? Så er smykkebutikken Nuuru.com sikkert noget for dig. Her får dygtige, men indtil videre forholdsvist ukendte danske smykkedesignere en chance for at vise, hvad de kan...

Drømmer du om at smykke dig med kunst, som du ikke ser på de første tyve andre kvinder på gaden? Vil du have smykker fra danske designere, der selv står bag hver en lille detalje af deres kollektioner? Nuuru.com har samlet indtil videre 17 af de bedste danske smykkedesignere, og du kan her shoppe alt fra råt til feminint, perler, brillianter, 24 karat guld og fairtrade sølv.Smykker i særklasseNuuru.com repræsenterer en bred vifte af moderne danske smykkekunstnere - og alt fra øreringe til halskæder og armbånd i alle prislejer og stilarter. Fælles for dem er dog, at de er håndlavede, personlige og bliver leveret i de smukkeste sorte gaveæsker, som du ikke vil nænne at smide ud. Du kender måske ikke navnene bag de smukke smykker (endnu), men det vil Nuuru.com ændre på, for der er ikke tale om hvem som helst. Mange af de dygtige designere har nemlig allerede vundet flere priser og en hel del smykke-elskeres hjerter: Mette Saabye har f.eks. vundet førsteprisen på Biennalen for Design og Kunsthåndværk, Kirsten Baks smykker føres af både Guggenheinmuseet i Bilbao og Kunstindustrimuseet i Paris, og Helle Bjerrum har udstillet på danske og internationale udstillinger og høstet stjerneanmeldelser i Politiken."Nuuru.com samler flere dygtige smykkekunstnere under én portal, og jeg føler mig i godt selskab. Det er et fantastisk initiativ," siger Helle Bjerrum.Spot på oversete kunstnere Bag Nuuru.com står 44-årige Wilfred Gachau, der oprindeligt er fra Kenya. Han kom til Danmark for 21 år siden og arbejder i dag som selvstændig grafiker og smykkedesigner. Ideen til Nuuru.com opstod, fordi han kunne se, hvor svært det var for selv de dygtigste designere at skabe opmærksomhed omkring deres smykker."Der er så mange fantastiske designere derude, som man aldrig hører om, fordi de ikke har mulighed for at brande sig selv eller have deres egen butik. Nuuru.com er deres chance for at vise verden, at man kan få et unikt, personligt og håndlavet smykke til samme pris - eller billigere - som de store, kendte mærker," siger Wilfred Gachau.Nuuru betyder i øvrigt "lys" på Swahili, og grundlæggeren af Nuuru.com håber netop på,at den nye webshop vil kaste lys over de mange oversete, men fantastisk dygtige designere.Lige nu kan du vinde et par smukke - men lidt spooky - øreringe fra Nuuru.com. Værdi: 1.300 kr. - deltag i konkurrencen her!