
Makeover: Fra kedelig til casual med kant
20. august 2013NAVN: Anne-Katrine Vahle.
ALDER: 26 år.
BOPÆL: Bagsværd.
JOB & UDDANNELSE: Har været i forsvaret og startede i foråret som sygeplejeelev.
MIN STIL: Jeans og store trøjer.
HØJDE: 169 cm.
VÆGT: 61 kilo.
TØJSTØRRELSE: 38.
ANNE KATRINES PROBLEM: Går i det samme tøj om og om igen – alt for meget sort, fordi det er nemt.
Flot forandring med klip & krøller
Anne Katrine har rester af lyse striber og en synlig udvoksning i sit lange hår. Længderne er lidt slidte, og hårets kvalitet kommer ikke helt til sin ret med så lange længder. Peter fra Stone klipper en god bid af længderne samt mange fine etager ind i håret, så de fine krøller og fald kommer frem igen. En varm brun nuance giver liv og glans til lokkerne, inden der styles med diffuser, så krøllerne bliver flot definerede uden at kruse. Davines-produktet Moisturizing Curl Enchancing Serum anvendes i det fugtige hår for at give krøllerne ekstra spænd og struktur.
TIP: Udnyt dit skønne hårs kvaliteter med klipning og pleje, der understøtter hårtypen. Davines Nou Nou Nourishing Illuminating Shampoo og Cream er et super makkerpar til dit hår.
Gode råd fra Malene fra Mineralogie
Katrine er ikke så vant til makeup i stor stil, men mødet med Mineralogies produkter fik hende overbevist om, at makeup også kan være behageligt og virke naturligt. Malene fra Mineralogie fordeler først svagt farvet primer i hele ansigtet og lidt concealer ved øjnene, inden den mineralske foundation lægges på. En blød brun streg tegnes langs vippekanterne og sart rosa-beige skygge fordeles på hele låget. Yderst på låget samt i globelinjen lægges varm brun skygge, og det hele tones til et soft udtryk. Vipperne fremhæves med sort mascara, og brynene får let farve med øjenbrynspudder. Solskinspudder giver ansigtet lækker glød, og med farvet gloss på læberne opnås flot naturlig helhed.
Det brugte vi fra Mineralogie
Cream Concealer Natural/N2, 149 kr., Loose Mineral Foundation/Porcelain, 299 kr., Face Primer/Tinted, 269 kr., Loose Blush/Politely Pink, 189 kr., Brush-On Brow Gel/Clear, 129 kr., Brow Powder/Blonde/Shades of Grey, 149 kr. pr. stk., Eye Liner/Brunette, 79 kr., Perfect Lash/Black, 149 kr., Shadow Compack/Shades of Brown (4 x 2 g)/Cameo/Lustre/Poise/Vintage, 399 kr., Natural Lip Gloss/Parfait, 149 kr., og Angle Shading Brush, 79 kr.
3 Gode tip
1. Gå efter detaljer på tøjet. Lynlåse, lommer og skulderdetaljer klæder dig.
2. Gå efter kjoler, du kan bruge til både hverdag og aften.
3. Gå efter jakker og frakker, der er trendy og giver dig en mere cool stil.
ADRESSELISTE
Hår: Frisør Stone, Nikolaj Plads 9, Kbh. K, tlf. 3311 8808,
Davines, tlf. 3555 6220.
Makeup: Mineralogie, tlf. 3332 3322.
Tøj, sko og tilbehør fra Selected Femme (Illum, 3. sal), tlf. 9942 3200, selected.com, House of Amber, tlf. 3955 0800, houseofamber.com, Munderingskompagniet, munderingskompagniet.com, Notabene, tlf. 3313 3813,
Silverblack tlf. 3113 1397.
Ingen af de nævnte firmaer kan garantere, at det anvendte stadig findes i butikkerne.