https://imgix.femina.dk/media/article/mettebluhme_portraet_2.jpg
Skønhed

Mette Bluhme Rieck har et dagligt skønhedsritual, hun i bund og grund ikke gider

2. februar 2021
af Missu Schneidermann
Foto: Privat
Dagene hvor den 38-årige journalist og tv-vært slap upåvirket efter en nat med foundation, glimmerøjenskygge og mascara er definitivt ovre, og så har hun lært, at det at klippe pandehår aldrig rigtig kommer til at virke for hende.

Hvor lang tid bruger du på velvære hver dag?

– Jeg har et fast dagligt ritual, som jeg i bund og grund ikke gider, men jeg renser, bruger en mist, serum, øjencreme og creme hver dag. Jeg bruger en let eksfolierende scrub i bruseren et par gange om ugen, og et par gange om måneden bruger jeg en peelende maske og derefter fugtmaske fra Balance Me og Biologique Recherche.

Hvad er fast inventar på dit badeværelse?

– En god shampoo, balsam og hårkur i badet – lige nu er jeg vild med WeDo og Dermalogica til ansigtet, min favorit er natcremen Sound Sleep Coocoon. Jeg ELSKER den, den er så blød og lækker og fedter slet ikke.

Selvbruner fra Vita Liberata, mineralpudder og lipgloss fra Jane Iredale er faste følgesvende, ligesom en god mascara og eyeliner fra MAC.

Hvad er det dummeste, du har gjort i forhold til dit udseende?

– Helt klart at få pandehår. Det er sket to gange i mit voksenliv, begge gange som resultat af et breakup.

Hvis du skal være pæn i løbet af nul komma dut?

– Koldt vand i ansigtet, mineralpudder og mascara. Og store øreringe – de tager fokus.

LÆS OGSÅ: Er det ikke på tide, at vi stopper med at snakke om dårlig hud?

Billigste skønhedsfif?

– Hvis du synes, hårmasker er til den dyre side, så prop godt med balsam i halvvådt hår efter badet, kom en plasticpose om håret og et håndklæde udenpå. Lad det sidde en halv times tid. Det gør underværker.

Hvilket produkt forstår du ikke?

– Generelt synes jeg, folk skal give den gas. Men jeg har set skønhedsbehandlinger på nettet, hvor folk får lagt snegle i ansigtet. Og der må jeg bare sige: STOP!

Hvad ville du ønske, du havde vidst om skønhed, da du var yngre?

– Mindre solarie, mere hudpleje.

Hvornår har du (ikke) makeup på?

– Aldrig når jeg sover. De dage i 20’erne, hvor min hud kunne slippe upåvirket fra en nat med foundation, glimmerøjenskygge og mascara tværet ned i puden, er definitivt ovre.

Hvad går dit velværebudget på? Og hvad er dit budget?

– Jeg prioriterer at komme til kosmetolog hver 2.-3. måned . Det er toplækkert, afslappende og en kæmpe hjælp til den daglige rutine. Hun får bugt med nogle ting, jeg ikke kan.

Læs også