Øreringe find de rigtige
Skønhed

Guide: Sådan vælger du de rigtige øreringe til din ansigtsform

9. januar 2018
af Lise Lotte Asmussen
Illustrationer: Tina Sommer og Dreamstime. Foto: PR
Mange af os har et eller få sæt ørestikker, som nærmest har permanent plads i øreflipperne. Men fremhæver de nu også dit ansigt? Læs her, hvordan du finder din ansigtsform og hvilken type øreringe, der passer bedst til.

Har du nogensinde tænkt over, at vores øreringe kan påvirke folks opfattelse af vores ansigt? Rent optisk kan dine øreringe nemlig både understrege og nedtone ansigtstræk. Og alt efter, hvad de er lavet af, kan de give ekstra glans og glød til hår og øjenfarve. Se, hvordan du finder din ansigtsform og de øreringe, der passer bedst til den.

Det firkantede ansigt:

https://imgix.femina.dk/oreringe_-_firkantede_ansigt.jpg

Fra venstre: Sort og forgyldt sølv, 315 kr. Susanne Friis Bjørner, Creoler med røde perler, 250 kr. Sanne Nordahn, Hoops med kugle i rosa forgyldning, 965 kr. East Copenhagen Jewellery, Hoops i rhodineret sterlingsølv, 1.249 kr. Jewelscph, Forgyldte med rubiner, 1.000 kr. Julie Sandlau.

Kendetegn: Kæbe og pande er stort set lige brede. Panden kan blødes op med pandehår eller sideskilning, og svungne bryn kan bryde det kvadratiske udtryk.

Vælg: Gå efter runde former, hoops, creolere, dråber. Er din hals lang, er lange kæder med perler eller kugler også en god mulighed.

Undgå: kvadratiske former.

Det hjerteformede ansigt:

https://imgix.femina.dk/oreringe_-_hjerteformet_ansigt.jpg

Fra venstre: Ørering med pink krystalkugle, 385 kr. Susanne Friis Bjørner, Forgyldte blade med kvaster, 299 kr. Sanne Nordahn, Gyldne trekanter, 299 kr. Pilgrim, Lange kæder med facetslebne granater, 749 kr. East Copenhagen Jewellery, Facetslebne røgtopazer, 900 kr. Julie Sandlau, Forgyldte buer, 300 kr. Sanne Nordahn, Bløde gyldne former med turmaliner, 990 kr. Carré.

Kendetegn: Brede, markerede kindben og en smal kæbelinje. Du kan vælge at understrege din feminine hovedfacon ved at lave midterskilning eller have tilbagestrøget hår og markerede bryn.

Vælg: Øreringe med lidt volumen nederst, runde bløde former, gerne dråber.

Undgå: øreringe, der spidser til forneden.

Det ovale ansigt:

https://imgix.femina.dk/oreringe_-_ovalt_ansigt.jpg

Fra venstre: Forgyldt blad med grøn perle, 350 kr. Sanne Nordahn, Grøn krystalkugle i forgyldt krog, 749 kr. East Copenhagen Jewellery, Croissant med safir, rubin og smaragd, 525 kr. Susanne Friis Bjørner, Pink facetslebet blomsterknopper, 1.295 kr. By Biehl, Store emaljerede hoops, 1.250 kr. Julie Sandlau, Forgyldte medaljoner med hvide topazer, 1.099 kr. Jewlscph, Croissant med hvide topazer, 385 kr. Susanne Friis Bjørner.

Kendetegn: Ansigtet er smalt omkring øjne og kinder, og længere, end det er bredt. Du kan skabe lidt fylde omkring ansigtet med store bløde fald og krøller.

Vælg: Runde former, gerne store hoops, medaljoner og dråber. Du kan også skabe bredde til øjenomgivelserne med øreringe i ”croissant-facon”, og som lægger sig op langs øreflippen.

Undgå: Alt for lange og smalle former.

Det runde ansigt:

https://imgix.femina.dk/oreringe_-_rundt_ansigt.jpg

Fra venstre: Sølvgrene med zirkoner, 749 kr. Pandora, Gyldne kæder med zirkoner, 699 kr. East Copenhagen Jewellery, Øreringe i stål med krystaller, 449 kr. Dyrberg/Kern, Lange sølvkæder med kugler, 300 kr. Sanne Nordahn, Helt enkle sølvblade, 300 kr. Sanne Nordahn, Lange spyd i rosaguld, 999 kr. Sif Jakobs.

Kendetegn: Pande og kæbeparti er stort set lige brede. Hage og kinder er runde, og det er den mest almindelige ansigtsform. Du kan forlænge ansigtet optisk ved at lade dit hår være skulderlangt og åbne lidt til panden med en sideskildning.

Vælg: Lange, slanke former og ellipser.

Undgå: Store, runde former som hoops og creolere og alt, der virker kompakt.

Tip:

Mange har flere huller i samme øre, og de fleste af os er faktisk også ret asymmetriske, hvis vi nærstuderer vores spejlbillede. Du kan prøve at lege med den optiske virkning ved at hænge lange tunge tassels (øreringe med lange perlesnore eller kæder) i din ”lette” side og flere lettere øreringe i den ”tunge”. For det første er det ret trendy – og for det andet virker det rigtig fint. Dermed kan du skabe din helt personlige stil.

Tip:

Er du glad for farver i din garderobe, er det en god idé at nedtone valget af øreringe lidt. Vælg i stedet forskellige metaller.

Læserservice: Blomdahl, blomdahl.dk // By Biehl, tlf. 30 48 98 00 // By Mickleit, tlf. 61 69 81 46 // Carré, carre.dk // Charlie My Charlie, charliemycharlie.dk
Dyrberg/Kern, dyrbergkern.dk // East Copenhagen Jewellery, east-copenhagen.com // Jewlscph, jewlscph.com // Julie Sandlau, tlf. 33 93 39 29
Naladi Copenhagen, tlf. 31 94 67 27 // Pandora, tlf. 36 72 00 44 // Pilgrim, pilgrim.dk // Plissé Cph, tlf. 40 52 15 10 // Sanne Nordahn, tlf. 26 40 53 25
Sif Jakobs, tlf. 35 26 77 77 // Susanne Friis Bjørner, sfbcph.com // T-Raw, t-raw.com

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også