hudpleje
Skønhed

Filler, pore minimizer og olie? Hvad kan produkterne egentlig?

24. januar 2017
af Gitte Holm (redigeret til web af Signe Scharf)
Er du faret vild i junglen af skønhedsprodukter? Vi forstår dig godt, for det kan virke uoverskueligt, og hvad skal vi helt ærligt med en pore minimizer? Q guider dig her om hvad de forskellige plejeprodukter kan gøre for dig.

Pore minimizer

Har man en ung, fast og glat hud, kan pore minimizeren virke som en ligegyldig accessorie, men for de af os, der ikke er helt lige så stramme i betrækket, som vi engang var, kan den til gengæld gøre underværker. Pore minimizeren kommes på et let fugtet ansigt, hvor den virker sammentrækkende på porerne og får huden til at se mindre skinnende ud. Huden glattes altså ud og lukkes, og det betyder også, at huden bliver mere modstandsdygtig over for sved, forurening osv. Så ved at anvende pore minimizer forebygger du, at porerne fyldes med talg og andre urenheder.

https://imgix.femina.dk/-balance-me-instant-lift-pore-minimizer-15-ml-600x600_0.jpg

Filler

Har du overvejet botox eller restylane, men synes du alligevel, det er for drastisk? Så er alternativet en cremefiller, som har lidt af den samme effekt. I modsætning til restylane og botox skal denne dog ikke sprøjtes ind! Cremefilleren lægges på som en helt almindelig creme på de problemområder, du måtte have – perfekt til den dybe bekymringsrynke i panden eller til linjerne omkring munden. I modsætning til pore minimizer og primer er filleren et produkt, som kun påføres de dybe rynker. Som navnet signalerer, fylder den altså ud, så rynkerne syner mindre.

https://imgix.femina.dk/26113_eucerin_hya-filler_day_norm_comb_50ml_1.jpg

Eucerin Hyaluron Filler, 50 ml, 179 kr.

Serum

Et serum kan for mange virke som en unødvendig luksusvare, men det fungerer lidt som en vitaminpille til huden. Serummer fås i forskellige former, der tilgodeser og plejer forskellige hudtilstande som f.eks. uren hud, rynker, tør hud, osv. Produktet lægges under selve dagcremen eller natcremen, men kan på trods af sin plejende og dybdegående effekt ikke erstatte dag- og natcremer, da serummer arbejder i et dybere lag af huden. Afhængigt af dit behov kan du få serummer, der virker fugtboostende, opstrammende og udglattende, men også serummer, der virker bakteriehæmmende, modvirker urenheder og arbejder på pigmentforandringer. Dit serum skal altså være tilpasset din hudtype og eventuelle hududfordring, og du bør derfor tænke over, hvilket serum du investerer i.

https://imgix.femina.dk/serum_cosmos_co_0.jpg

Cosmos Co Arganolie 3 serum, 30 ml, 125 kr.

Olie

Olie er ikke for alle, og det kan være uhensigtsmæssigt at smøre olie på huden om morgenen, da du kan opleve at komme til at skinne temmelig kraftigt. Til gengæld giver olie masser af fugt til tør hud. Der findes mange forskellige olier, men det anbefales at bruge vegetabilsk planteolie, da de tåles af stort set alle. Fordi olien kan være en voldsomt skinnende omgang for mange mennesker, kan du i stedet for at bruge olien i koncentreret form, tilføje nogle dråber i din dagcreme. På denne måde får man ekstra fugt og fedtstof, uden at det føles helt så fedtet.

https://imgix.femina.dk/kae_olie_0.jpg

Kaé L'Huile de Beauté, 50 ml, 285 kr.

Natcreme og dagcreme

Livet ville være meget nemmere, hvis man kunne nøjes med én creme. Men der er altså en årsag til, at det anbefales, at du både bruger dagcreme og natcreme. Sagen er, at du om dagen har brug for beskyttelse fra sol, forurening, vind og vejr, mens du om natten har brug for, at huden genopbygges. Dagcremer indeholder ofte solfaktor samt forskellige ingredienser, der virker beskyttende, og dagcremen føles også ofte lettere end natcremen, som er mere fyldig i konsistensen. Den kraftigere natcreme indeholder ingredienser, der virker plejende og regenererende, og det fokus gør, at den ofte får din hud til at skinne mere og se mere fedtet ud.

https://imgix.femina.dk/clarins_multi_active_day_creamgel_norm_dry_50ml_2_1.jpg
https://imgix.femina.dk/26703_aco_restoring_night_cream_dry_50ml_2.jpg

Læs også: Den ultimative makeupguide: Hvad er det lige en primer er?

Artiklen indeholder affiliatelinks

Læs også