https://imgix.femina.dk/media/5df26a4c0409405c880ce5b7bd8c4355.jpg
Skønhed

FEMINA tester: Øjencreme

1. januar 2011
af Marlene Kronborg
De hyggelige, men måske til tider stressede juledage kan gøre øjnene lidt trætte at se på. Vi har derfor her på redaktionen testet øjencremer, der kan hjælpe dig på vej til en frisk og sund udstråling

https://imgix.femina.dk/legacy/media/b20f0df13f0247efa367213c8da59641.jpg
BIOTHERM AQUASOURCE SKINPERFECTION EYE, 15 ML, 265 KR.

OM PRODUKTET:


Aminosyrer, biolipider og ren thermal-plankton forfrisker, udglatter og forfiner huden omkring øjnene. Med et helt specielt massage-påføringssystem stimuleres blodcirkulationen.

RESULTAT:
Det særlige påføringssystem, der mest af alt ligner et lille massageapparat (eller barbermaskine) med tre små "dutter", gør, at produktet er let at påføre og nemt at dosere. Konsistensen er ret flydende og trænger ikke helt så let ind i huden, men man fornemmer, at den giver rigtig meget fugt, og den fedter ikke. Særlig god om aftenen, når man ikke skal vente på, at den trænger ind, så makeuppen kan lægges. Fint resultat. Øjenomgivelserne virker, som om de har fået et fugtboost.
4 stjerner - vores favorit

ESTÉE LAUDER RE-NUTRIV ULTIMATE LIFT AGE-CORRECTION CREME, 15 ML, 875 KR.

OM PRODUKTET:


Sjældne, dyrebare ingredienser fra naturen kombineret med avancerede teknologier i den luksuriøse anti-age-creme. Genoplader og genopbygger energien i huden, så den igen får en flot og sund udstråling.

RESULTAT:
Dufter ikke af så meget, og konsistensen er ret tynd. Men trods det føles huden omkring øjnene utrolig blød efter påføringen - både dag og nat. Øjenomgivelserne ser friskere ud og føles nærede, men ikke opstrammede.
3 stjerner

https://imgix.femina.dk/legacy/media/5bb5e3d5214c454b90cc55234502cce0.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/534e2d63c41d438ea0100c0b07dbd212.jpg
NATUVIVE AQUAMINERAL EYE GEL, 15 ML, 119 KR.

OM PRODUKTET:


Let, oliefri gel med essentielle havmineraler, der beroliger huden omkring øjnene og tilfører en kølende fornemmelse. God til hævede eller irriterede øjenomgivelser.

RESULTAT:
Gennemsigtig konsistens med en behagelig duft. Let at bruge og trængte hurtigt ind i huden uden at fedte. Bagefter var der ingen synlige tegn, men den gav en dejlig nærende fornemmelse og er et godt supplement til dagplejen.
3 stjerner

GOODSKIN LAB EYLIPLEX-2, 2 x 10 ml, 295 kr.

OM PRODUKTET:
24-timers plejesystem til de sarte øjenomgivelser. En målrettet indsats mod linjer og mørke rande omkring øjnene. En let gel til om dagen og en rig creme til om natten.

RESULTAT:
Super smart med en dag- og natcreme i samme beholder. Dejlig konsistens - især natcremen, hvor man føler sig særlig forkælet af blødheden. Dagcremen duftede lidt for meget, men det er jo en smagssag. Efter brug ser huden friskere ud og føles ikke helt så slap som før.
4 stjerner

https://imgix.femina.dk/legacy/media/85824cd1e9344b17b02bb3ec1c5af0f9.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/1e9cb1951f4549178a840980cdecee66.jpg
EXUVIANCE AGE REVERSE EYE CONTOUR, 15 ML, 599 KR.

OM PRODUKTET:
Stoffet neoglucosamine findes naturligt i kroppen, og det er påvist, at det gør linjer og rynker mindre synlige. Exuviance har derfor indført det i deres Age Reverse-hudplejeserie.

RESULTAT:
Dejlig fed konsistens, som ikke løber af fingeren. Det tager tid, før den trænger ind i huden, så vent med makeuppen. Men den føles god og nærende og har en god indvirkning på linjerne omkring øjnene. Dufter ikke af noget.
4 stjerner

Læs også