Skønhedsprodukter - multipurpose produkter
Skønhed

Disse fem produkter er (næsten) alt, du har brug for

5. juli 2022
Af Julie Kraase Brandt
Foto: Unsplash
Det giver god mening at have få produkter, som kan meget – især når du holder ferie. Her er fem af de bedste multitaskere.

Det ér smart, når en sæbe eller et makeupprodukt kan bruges til flere formål.

Både fordi det er nemt at pakke med på rejsen og finde rundt i om morgenen, men også fordi et multi-produkt har gode chancer for at blive brugt op, før du køber nyt.

Vi har samlet fem af de bedste multitaskere lige nu.

Serum til både krop og ansigt
Serum til både krop og ansigt

Serum til krop og ansigt

Økologisk aloe vera, ekstrakter af oliven og figenkaktus og fugt samlet i et let, parfumefrit serum som skabt til din tørstige sommerhud.

Fås her: Infinity Face & Body Serum, Karmameju, 349 kr.

Blush og læbefarve
Blush og læbefarve

Farve til læber og kinder

Dup den lette, cremede stift direkte på æblekinderne og læberne for at få en dugfrisk jeg-har-sovet-i-otte-timer glød.

Blend ind med fingerspidserne og tilfør mere farve efter behov.

Fås her: Baby Cheek Blush, Westman Atelier hos ilovebeauty.dk, 380 kr. Fås i seks nuancer.

Multisæben til ansigt, krop og hår
Multisæben til ansigt, krop og hår

Supersæben

Baseret på vitaminrig olivenolie er Aárds sæbeterning god til både ansigt, krop og hår – selv de intime dele af kroppen.

Den vejer 200 gram og er på størrelse med en rubiks-terning.

Lad den lufttørre imellem brug for at forlænge dens levetid og vask fra top til tå med ét produkt.

Fås her: The Everyday Hero, Aárd hos aardaleppo.com, 78 kr.

Alt-mulig cremen
Alt-mulig cremen

Rensebalm og natmaske

Du kan bruge den som rensebalm, til tørre pletter, neglebånd og som natmaske – et lille økologisk vidunder med planteolier og sheasmør, der dufter af salvie og lavendel.

Du fjerner den bedst med en opvredet vaskeklud.

Fås her: Beauty Balm, Balm Balm hos Ilovebeauty.dk, 175 kr.

Farve til kindben og øjne
Farve til kindben og øjne

Highlighter og øjenskygge

Transportabel ferieglød. Den cremede farve smelter ind i huden, og kaster glød over kindben og øjenlåg – også oven på din pudrede øjenskygge – med andre ord, levende, smuk hud i et snuptag.

Fås her: Creamy Lip Cheek Eye Powder, Tromborg, 200 kr.

Læs også