9 råd til, hvordan du omfavner og passer på din naturlige hud
Annonce
Skønhed

9 råd til, hvordan du omfavner og passer på din naturlige hud

31. januar 2022
Annonce for Nilens Jord. Foto: Unsplash
Vi hylder det naturlige look mere end nogensinde, og det kan spottes mange steder på de sociale medier. Er du ikke hoppet med på den skønne naturlighedsbølge, er her nogle råd til, hvordan du omfavner og passer på din naturlige hud.
nilens jord logo

Du husker måske den let orange teint, du havde i ansigtet i 00’erne – og særligt den kunstfærdige kant lige før hårgrænsen. Foundation-kanten var mindre væsentlig. Det vigtigste var, at få dækket det, der lignede ægte hud, nogenlunde.

Det var alt andet end kønt, og vi er da heldigvis også kommet ret langt siden.

Det naturlige look er på mode, og det er blevet en trend at vise sin hud, som den er. En hud, hvor der er plads til alle ujævnhederne og uperfekthederne.

Men det kan være en overvindelse at embrace sin naturlige hud, ligesom det er en proces at lære at acceptere sig selv, som man er. Naturlighed finder man nemlig ikke kun udenpå. Det kommer også indefra.

Her får du 9 tips til at lære at holde af og passe på din naturlige hud – både indeni og udenpå.

9 råd til, hvordan du omfavner og passer på din naturlige hud

1. Se på de ærlige kendisser: Vi ser flere og flere eksempler på naturlig hud med tekstur og uperfektheder. Blandt andre Kendall Jenner har for nylig åbnet op omkring sin akne, og stadigt flere kendisser taler ærligt ud om deres hud og de usikkerheder, de har haft omkring den før i tiden. Tekstur og akne er begge normale ting – vi har jo alle struktur i huden. Mind dig selv om, at struktur er et tegn på, at du lever dit liv, og dermed er en hud med struktur faktisk utroligt smuk.

2. Overvej, hvem du følger på de sociale medier: Vi kan ikke sige det nok: Unfollow de profiler, du følger på de sociale medier, som giver dig en følelse af ikke at kunne leve op til uopnåelige standarder. Ingen er perfekte – heller ikke de polerede Instagram-profiler. Søg i stedet mod de profiler, som du kan spejle dig i, og som giver dig selvtillid. På Instagram kan du eksempelvis følge @izzierodgers, som på den skønneste måde viser sin akne frem.

3. Undersøg din hud: Er der noget, du er i tvivl om eller ked af ved din hud, så undersøg det, før du hopper til konklusioner! Det kan sagtens være noget, der kan behandles relativt let, eller som kan hjælpe dig med at forstå og acceptere, at din hud ser ud, som den gør. Tal med din læge, før du prøver at behandle selv. Måske kender lægen alt til det og ved, præcis hvad der skal gøres.

4. Behandl dig selv, som du behandler andre: De fleste af os har prøvet at se os selv i spejlet og lede efter alle fejlene. Men din indstilling til dig selv og dit udseende har kæmpestor betydning for din selvtillid. Tal i stedet hver dag til dit spejlbillede, som du ville tale til en god ven – så kan det være du kan vende nogle af de negative ting til noget positivt.

5. Husk nattesøvnen: En god nats søvn gør underværker for din ansigtsglød. Når du sover, får kroppen tid og ro til at restituere og regenerere. Søvnmangel kan betyde, at din hud heler dårligere og gøre den mere rynket og træt at se på. Er du typen, der har svært ved at sove, så invester i et par natbriller, som lukker lyset ude.

6. Find din hudtype: Brug de hudplejeprodukter, som passer til din hudtype. Når det kommer til hudpleje, er det sjældent one size fits all-løsningen, der virker. Der er nemlig forskel på hud. Hvor en ung hud har brug for næring og fugt, har den modne hud mere brug for at få stimuleret kollagendannelsen. En tør hud skal have masser af fugt, mens en kombineret hud skal have hjælp til balance.

7. Vælg sunde produkter: Vil du være god mod din hud, bør du ikke fylde den med parfume og andre skadelige ingredienser. Vælg i stedet produkter med ingredienser, som er certificerede eller veldokumenterede, og som passer på din hud på en naturlig måde. Det vigtigste, du kan holde øje med, er, om produktet er allergivenligt.

Gå efter Allergy Certified-logoet, hvis du har eller vil minimere risikoen for at udvikle hudallergi. Allergy Certified er en garanti for, at produktet er nøje gennemsøgt og risikovurderet. Vælg også veganske produkter, som ikke er tilsat animalske ingredienser.

Ingen af Nilens Jords produkter indeholder parfume eller æteriske olier. Deres hudplejeserie er både parfumefri, fri for unødig kemi, vegansk og Allergy Certified, så du kan give din hud de bedste ingredienser, som den fortjener.

8. Brug behagelig makeup: Mange af os husker med ubehag i kroppen tilbage på 00’ernes berygtede cake face og den indelukkede hud bag et tykt lag makeup. Vælg makeup, som føles behagelig og åndbar på huden, og gå efter allergivenlig makeup uden parfume. Er du i tvivl, kan du få hjælp af en medarbejder der, hvor du køber makeup. Husk at fjerne din makeup hver aften med de rette hudplejeprodukter, og smør med en god natcreme.

9. Få en ansigtsmassage: En ansigtsmassage er en af de rareste ting, du kan gøre for din naturlige hud. Den behøver ikke koste alverden, for du kan sagtens massere dig selv. Kør to fingre fra næsen og op mellem øjenbrynene langs bekymringsrynken, mens du bevæger fingrene længere fra hinanden. Gentag bevægelsen så mange gange, du har lyst til. Du kan også bruge en gua sha, en ansigtsrulle eller en ansigtsbørste.

Er du ikke hoppet med på den skønne bølge af naturlighed, får du her nogle gode råd til at omfavne og passe på din naturlige hud. Er du ikke hoppet med på den skønne bølge af naturlighed, får du her nogle gode råd til at omfavne og passe på din naturlige hud.

Nilens Jord

Hudplejeserien fra Nilens Jord er skabt med fokus på en naturlig hud og med omtanke for, at hudtyper er forskellige. Derfor kan du finde lige de hudplejeprodukter, der passer til dig – uanset din alder, og uanset om du har tør eller kombineret hud.

I snart 40 år har Nilens Jord skabt skønhedsprodukter til kvinder, og har nu genskabt emballagen på hudplejeserien, så den er blevet miljøvenlig. Emballagen er designet, så du kan skille den ad og behøver dermed kun at købe en refill, når du løber tør. På den måde bliver emballagen genanvendt, og dermed undgås unødigt plastspild. Desuden er refill-systemet en økonomisk besparelse for dig som forbruger. Du kan naturligvis også vælge at købe hele produktet igen i stedet for refill-løsningen, hvis det er det, der passer til dine behov – det er helt op til dig.

De nye emballager er udviklet af genanvendeligt plast, og yderemballagen er produceret af FSC-mærket karton. FSC-mærkatet betyder, at de anvendte træer til produktion af kartonen kommer fra svenske skove. På den måde minimeres transportafstanden og dermed også mængden af CO2-udslip. For hvert træ, der fældes til produktion af emballage, plantes der fire nye frø, som med tiden bliver til nye unge træer, der binder relativt mere kulstof end de gamle træer.

En indlægsseddel kan være svær at tyde, og derfor har Nilens Jord gjort arbejdet for dig. Du kan trygt regne med, at Nilens Jord ikke går på kompromis med ingredienserne. Det er ikke nok for Nilens Jord, at produkterne er certificeret – de skal også performe aktivt i forhold til din hud.

Der er tilføjet et par nye produkter, som fuldender hudplejeserien. Serien indeholder hverken parabener, æteriske olier eller parfume, og hudplejeprodukterne er mærket med Allergy Certified og Vegan Friendly. Desuden har Nilens Jord ingen ingredienser, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller miljøbelastende.

Find produkterne her.

Læs også