Bær
Have

Pift op med bær

af Dorthe Liljensøe 2. september 2016
Foto: Panthermedia
Giv din have et ekstra pift med farvestrålende bær. De lyser op, når alt andet er ved at visne - og så lokker de fugle til.

Farvestrålende bær i haven

Det behøver ikke kun at være blomsterne, der tilfører haven smukke farver og danner blikfang. Når du planter nyt, så tænk også i bær og frøstande. Bærbuske og bunddækkeplanter med bær kan give din have et ekstra pift, når sommerblomster og stauder er ved at synge på sidste vers. De farvestrålende bær lyser op i haven med deres smukke farver. Mange af de bærbærende planter har desuden smukt løv. Så tag på planteskolen i løbet af de næste par måneder og kig efter planter med iøjenfaldende bær og frøstande.

Bær

Bær

Benved er en løvfældende busk, der kan blive op til fire meter høj. Den har en elegant vækst med karakter af et lille flerstammet træ og er fin både som busk og fritstående træ. Frugterne modner med en rødlig kapsel og stærk orange frøkappe – allerede fra midt i september er nogle af dem klar som fugleføde. Frugterne er store og iøjnefaldende og hænger på grenene med lange stilke – ligesom små japanske lygter.

Bær

Jordbærhindbær, Rubus illecebrosus, har de mest fantastiske store, skinnende røde bær. De er spiselige, men absolut ingen kulinarisk oplevelse! En god bunddækkeplante, som dog kan være noget aggressiv og derfor bør plantes med omtanke.

Bær

Kvalkved, Viburnum opulus, er en busk, som blomstrer med smukke hvide skærme i juni og står med blanke røde bær til langt ud på efteråret. Fuglene spiser først af bærrene, når der ikke er andet godt på havens menukort.

Bær

Mispel udvikler sig til et lavt træ eller en 3-4 meter høj busk. Den får smukke, store, hvide blomster i juni og derefter store frugter, der kun ligner sig selv. De er knaldhårde og kan først spises, efter de har været udsat for let frost, der gør dem bløde og søde.

Bær

Purpurkermesbær, Phytolacca clavigera, har lyserøde blomster over en lang periode om sommeren og slutter af meddekorative, blanke sorte bær fra august. Bærrene er giftige for mennesker, men fuglene spiser dem gerne.

Bær

Røn bliver et 6–15 m højt træ og får hvide blomster i maj-juni. De C-vitaminrige rønnebærrene er røde og sure og egner sig til syltning. De bliver bitre efter frost. Er gode til snaps og gele.

Har du bær i haven? Her er seks opskrifter på sæsonens bær

Lokkemad til fuglene

Der er ikke kun dig selv, der har glæde at synet - og smagen - af de bær, du har i haven. Mange af dem lokker også fuglene til. Blandt frugt- eller bærdannende træer og buske, som fuglene elsker, kan nævnes paradisæble, rønnebær, æble, benved, kvalkved, hyld, fugle-kirsebær, hæg, kristtorn og mistelten.

Hyldebær findes i mange haver, og nogle elsker dem, andre hader dem. Her kan du læse mere om hyld